Design:Startup (Evaluering)

Der var sgu nogen der havde sneget sig til at snuppe vores lokaler ved Nikolai, så vi listede over i Business Koldings lokaler i stedet, for at evaluere på hele Design:Startup forløbet sammen med Jeppe.

Vi var kun tre kursister tilstede, men jeg skal lige love for at der blev evalueret! Her er et udpluk af nogle af de ting vi diskuterede:

Indbyrdes løfter
En god teknik for at få tingene lavet er, at love det til en anden person – og sætte en dato på! Derved kan man blive holdt op på det. Generelt kunne vi godt tænke os, at vi i forløbet havde benyttet os mere af denne teknik. Jeg tror helt klart det er noget der med succes kunne blive integreret i næste udgave af Design:Startup (som forhåbentlig kommer!).

Eget lokale
Forløbet blev holdt i et lokale, som skulle ryddes ved slutningen af dagen når vi gik hjem. Dvs. vi ikke havde mulighed for at præge lokalet undervejs med skitser på væggen, post-its osv. Det er helt sikkert noget som er værd at overveje til næste forløb – altså muligheden for at “rode” lidt under processen. Det kunne f.eks. være rart hvis vi havde mulighed for f.eks. at hænge vores indbyrdes mission statements op på væggen, så man hver dag kunne se på dem. De blindkonturtegninger vi havde tegnet i begyndelsen af forløbet med Lærke Ullerup hængte på væggen imens vi havde hende – det virkede ret godt, og det havde også noget at sige mht. sammenholdet i gruppen på et underbevidst plan tror jeg.

Vinterferien
Det var godt at få en ferie flettet ind midt i forløbet. Jeg tror det gav mere energi at komme lidt væk fra det hele for en kort stund (selvom Anders og jeg dog arbejdede videre i ferien, men alligevel).

“Check-in” tid
Det kunne være godt at have haft 30 minutter hver morgen, til en kort evaluering af gårsdagens undervisning og de “guldkorn” man måtte have fået ud af den :)

Mere leg / skuespil
Man kunne godt have haft mere leg ind over forløbet. Lærke Ullerup formåede at gøre det meget legende samtidig med at hun underviste os – noget som jeg efterfølgende savnede ved de andre undervisere. Men det er klart at det måske ikke lige just falder naturligt for en advokat at sidde i rundkreds og lege klappe-lege, hehe. Det er en balancegang mellem business-mindede folk og os som designere, men jeg tror godt at man på en eller anden måde kan flette en rød tråd igennem forløbet, som kan gøre det hele lidt mere legende og kreativt.

GOD OG BILLIG MAD!
Thumbs up herfra! Maden på Rådhuset er fannerme go :p og billig tilmed. AND you get to see the mayor (undtagen mig, men jeg er også så distræt, hehe).

Bedre intro af kursister
Fordi vi er designere/kreative folk, så havde det været oplagt at vi ved introduktionen af os selv den første dag, havde vist nogle af de projekter vi har lavet og fortalt om dem til de andre. Det tror i hvert fald er en god “ice-breaker”, så hvorfor ikke benytte sig af den helt i begyndelsen.

Det var blot nogle af de mange ting vi havde oppe og vende ved evalueringen – en ret udbytterig evaluering må man sige.

Personligt ville jeg ikke have byttet min deltagelse i Design:Startup for noget andet! Gennem de mange gode råd og den kvalificerede undervisning i Design:Startup, har vi formet vores virksomhedsstrategi på en måde, som virker meget mere stabil og realiserbar nu end da vi kom ind til forløbet for 5 uger siden. Vi har fået så mange gode værktøjer, og nu er det så op til os, at benytte dem helt konkret i opstarten og driften af vores virksomhed.

Vi skylder folkene bag forløbet alt! – og tak til Jeppe Nissen for fremragende kursusledelse, undervisning og rådgivning!

Også selvfølgelig også en kæmpe tak til Jer; Pernille, Lena, Ditte, Birgitte og Anette for kanon sparring på vores virksomhedskoncept. Det var meget komplekst i begyndelsen, men nu er vi da kommet frem til noget mere spiseligt!

Held og lykke fremover allesammen :D

Og vi ses jo igen d. 3 marts!

This entry was posted in Afgang 08. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *