Fra Design Business Group er vi nu gået over til Sander Jensen, som kører os igennem virksomhedskommunikation. Lidt hård dag i dag, hvor vores idé endnu engang blev sat på prøve. De andre kursister har stadig meget svært ved at forstå helt præcist hvad vi vil med vores virksomhed. I dag sad vi og forsøgte at få den famøse “elevatortale” på plads, men det er sværere end som så. Generelt kan man sige, at jo mere konkret og nede på jorden man er i sine formuleringer, jo bedre. En folkeskolelev skal helst kunne forstå det (no offense!).
Hele dagen gik stort set ud på at få vores mission statement på plads. Slutteligt sad vi og snakkede om forskellige måder at kommunikere på: hvordan man skal være varsom med at sætte “fingeraftryk” på nettet. F.eks. er jeg selv ret aktiv på nettet, og fordi jeg samtidig har et unikt navn i modsætning til “Peter Madsen”, så er jeg meget nem at finde på google *wink wink nodge nodge* ;) Det betyder, at jeg skal huske at begå mig på nettet med omtanke (selvfølgelig).
Sander undrede sig over mit alias “Jokke-svin”. Det kan jeg godt forstå. Jeg undrer mig også tit selv over det, men det har fungeret supergodt mht. at få kunder til fritidsopgaver ved siden af skolen, så jeg tror sgu jeg beholder det :) Jeg har dog en underlig fornemmelse i maven, som godt kunne pege i retning af et fremtidigt navneskifte og re-design. Spørgsmålet er bare hvor klogt det er at kaste et navn af sig, som mange forbinder med min person… Det er jo nærmest som at trykke på “reset”.
Det er længe siden jeg har skrevet lidt abstrakt, men i dag mindede Sander mig om, at jeg har en profil på Fyldepenen.dk, så jeg fik lige lyst til at kaste mig ud i en lille metafor, som måske har forbindelse til noget der er sket i dag… eller måske ikke:
Min gamle damecykel har kun tre gear.
Første gear til opture.
Andet gear til det jævne.
Tredje gear til nedture.
Det er dejligt at cykle med så få gear at holde styr på.
Af og til har jeg mareridt om 24 gear. Det er ikke sjovt.
Hvilket gear passer til hvilken situation?
Det problem har jeg ikke med mine tre gear.
One Response to Design:Startup (Sander Jensen)