Forandringer

Dette bliver mit indlæg nr. 1000 på bloggen her (hvis man tæller de private indlæg med altså!). Udover det, så er det det første indlæg jeg publicerer fra mine splinternye MacBook Pro! Jeg fik den med TNT-pakketransport i går, og sidder nu og sætter den op med alle de programmer som jeg får brug for. Tak til Anders for suport!
Det var fedt at pakke den ud! Der kommer en billedserie senere med den proces, hehe.

mbp_01.jpg

Som altid når jeg har anskaffet mig noget nyt elektronik, så er jeg lidt bange for at tænde det første gang. Tænk nu hvis der er fejl! Så snart jeg havde pakket Mac’en ud, begyndte jeg at lede efter fejl. Det er heldigvis ikke lykkedes mig at finde noget. Det hele lader til at virke som det skal :) Hvor er det fedt! Jeg skal dog lige vænne mig til at skrive på dette tastatur. Jeg laver en del slåfejl. Batteriet er ladet op og viser 100%.

Ellers har denne weekend bare været dejlig. Havde besøg af Lyuba fra fredag – mandag, og vi fik lavet en masse dejlige ting sammen, før hun rejste afsted til Bulgarien i to uger. Jeg er blevet lovet et postkort dernede fra, så det vil jeg glæde mig til :)

nyseng_01.jpg

Min nye seng er blevet “installeret”. Det var dog ikke helt uden problemer. Da flyttemanden fra Jysk kom med sengen, skubbede vi den ind i elevatoren. Den kunne med nød og næppe være der, men lige før den nåede op på 3. sal, kunne døren ikke åbnes. Der stod vi så med sengen fanget i elevatoren, og flyttemanden havde travlt og skulle videre med ting til Sønderborg! Vi stod og nørklede med den i noget tid, og til sidst kørte vi den ned på 2. sal, hvor døren heldigvis gik op! Damn, høj puls! Jeg fik den slæbt ind på mit værelse og sat mederne på, og nu står den bare og venter på at jeg indtager den i aften når jeg går i seng. Mmm, den er dejlig blød og stor :)

Jeg er dog lang fra færdig i Jysk. Nu mangler jeg puder, lagener, ny dyne og hovedpude i mikrofiber (tror jeg vist min mor nævnte).

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

3 Responses to Forandringer

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *