Så gik det hen og blev jul, og hvor gik december måned dog hurtigt. Det var slet ikke som dengang man var lille og det føltes som år *suk*. Det har også bare været tidskrævende forløb med animation vi har haft på skolen, så det har også meget at skulle sige. Tiden flyver når man har meget at lave.
Vi fik kritik på vores animationsfilm fra en af instruktørerne på “Terkel I Knibe”: Kresten Vestbjerg Andersen. Total privilegium og fed afslutning på hele forløbet. Vi sad i auditoriet og fik slik uddelt af de lærer der havde undervist os.
Jeg havde som den eneste (underligt nok) galla-tøj på. Vi fik da at vide, at der var tale om en gallapremiere… well, det var skægt alligevel!
Laver lige risengrød for at få brugt den liter sødmælk jeg havde i køleren. Tager jo til Svendborg i morgen med mormor og morfar for at holde christmas :D Var også ude i dag for at kaste penge på nogle gaver til den pukkelryggede. Fuck julen er sgu dyr…
Lige et godnat-digt.
—
-
Ramt hvor slagkraften er størst.
“Corpus humanum”. Jeg er skrøbelig men ikke blottet.
Du fandt min sårbarhed, eller også gav jeg dig lov.
Du kan såre mig mere end du tror.
Undgår konfrontation.
Undgår det jeg længes efter.
Du er min største udfordring, men er jeg din?
Forgrenet ud i al evighed og umuglig at gennemskue.
Som alle verdens bøger i ét værk.
Som alle verdens lande i ét kontinent.
Således er du for mig. Et unikum.
Ingen andre kan vække så megen glæde i mig, som når du er mig nær.
Ingen kan få mig til at tænke så meget, som når vi er adskilt.
Nu har du set mine tanker formet som ord.
Jeg ved at disse ord vil ramme mig igen. Måske er det min hensigt.
Med et spinkelt håb om at du læser dette, vil jeg lade mine tanker fortsætte ud i natten…
—