Så så man lige mig være oppe til bedømmelse og BESTÅ! Ja, jeg bestod satme’, så nu er jeg klar til 2. år på Designskolen Kolding –> dvs. at jeg er en MEGET glad boy lige nu, og samtidigt har fået den bedst mulige begyndelse på sommerferien…
Jeg var jo til bedømmelse som den første d.24 (torsdag) kl. 09:00, og kunne derfor benytte hele onsdag aften til at gå og sætte mine ting op i lokalet. Grundet min perfektionisme, havde jeg meget svært ved at forlade lokalet igen, selv om jeg havde sat det hele op, som det skulle sidde… Næste morgen havde jeg ikke nerver på overhovedet. Jeg gik rundt inde i lokalet i cirkler og jonglerede med min vandflaske, hvilket udviklede sig til en art meditativ gangart, som fuldstændig fjernede mine tanker fra bedømmelsen –> dette trick må jeg huske til næste gang :)
Efter bedømmelse var jeg fuldstændig smadret. Ikke pga. fysisk hårdt arbejde, men fordi jeg nok har ophobet en masse tanker op til bedømmelse, og da den så var overstået, var det som én kæmpe afslappelse og forløsning… vi var mange, der bare sad i sofaen oppe på 2. sal og dovnede den. Sikke et syn… hehe.
Skolen skulle rømmes for de studerendes ting, og jeg måtte køre to gange for at få mit med hjem (i det forpulede regnvejr!).
Dagen i dag har jeg brugt på at gøre hovedrent, så man nu kunne spise hele min lejlighed uden at blive syg :D
Regner med at skulle hjælpe vores køkkenchef Vinod i morgen med at rydde op sammen med Topper. Det er da det mindste man kan gøre, efter al den gode mad han har været med til at lave *mums*
Tager snart et smut til Fanø og derefter til Faaborg og efter det, SPAIN!
I’m outta here… og en super-nice summer til ALL fra JoKKe-drengen :D