Gråskægget farmand :)

Yeah baby, så er jeg endelig hernede :D Min far stod og vinkede ved velkomsthallen –> det var bare dejligt at se ham igen. Han havde fået lidt gråt i skægget, hvilket klæder ham meget!

Vi kørte straks mod Malgrat, med et stop undervejs for at få noget at spise, hvilket var meget tiltrængt.

Så var det eller mod Malgrat og farmor Elvira’s hus. Hun havde lavet noget kage, som jeg lige skulle have et stykke af jo –> og den kage, som min farmor laver mætter seriøst meget skulle jeg lige hilse og sige!

Min far skal arbejde i morgen, så derfor kørte han mig forholdsvis hurtigt hen til Ton & Sosi, hvor vi var glade for at se hinanden allesammen :) Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg kan snakke og forstå mere end hvad jeg kunne sidste år! Det er en lækker fornemmelse…

Adrià var også lige kommet hjem i dag fra Skotland, hvor han havde været 2 uger med nogle venner. Før det, havde han været i Arbúcies til Lacampada, som jeg var med til sidste år.

I morgen tager jeg hen til Elvira, hvor jeg så tager med mor til stranden. Jeg har fundet de badeukser, som jeg glemte her sidste år… hehe. De har ligget og ventet på mig.

Nu vil jeg i seng. Luftfugtigheden er meget høj, og jeg tror der er en meget stor, slem myg, der giver mig myggestik i nat :(
Nat nat…

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *