Hvide sten og fotostudie

Op kl. 09:30 og hen til Elvira. Der var meningen at jeg skulle mødes med min far kl. 10, men han har det med at komme for sent nogle gange, så den var 11 før han dukkede op. Da var jeg allerede taget til stranden! Han ringede så vi kunne finde hinanden. Jeg havde slået mig ned lige ud foran La Peña (Blau y Grana) — den populære bar for Barça-fans.

Vi var et stykke tid på stranden, og jeg fik igen set på fisk ved klipperne, hvorefter vi gik vi hen på La Ola og fik det sædvanlige. Bagefter gik vi på jagt efter hvide sten længere henne ad stranden, hvor sandet er knap så finkornet. Det tog lang tid, men til sidst havde vi en samlet en hel håndfuld hvide sten.

Et hurtigt bad hos farmor, og så cyklede jeg hen til T&S for at finde de rekvisitter jeg skulle bruge til foto-shoot med Benni ved 17-tiden. Min far hentede mig efter jeg havde sovet lidt, og så kørte vi til Palafolls! Der nåede vi lige at snuppe en lyn-kaffe, inden vi gik hen til hans foto-studie.

Klik! Endnu et foto ud af mange...

Udvælgelsen...

Min far havde taget et rat med som rekvisit, og jeg mit Wacom board. Klik klik klik! Så havde han taget nogle gode fotos af os, og sammen udvalgte vi efterfølgende det bedste som Benni kunne bruge i sin udstilling. Vi drak en øl i en restaurant lige ovre på den anden side af vejen. Benni fortalte i spøg, at det var kantinen til hans foto-studie (hvilket det på en måde også var, da han tit tog derover for at spise til frokost). Vi sagde farvel og tak og kørte så tilbage til Malgrat. Med bilen parkeret, gik vi et smut forbi Campasol for at se om der stadig var giganter (en del af Festa Major). De var desværre lige blevet færdige, så jeg nåede ikke at se mine fætre deltage.

Vi gik videre på den engelske, men i stedet for den sædvanlige Leffe, bestilte jeg en engelsk cider til os hver. Miquel og Eva kom kort efter. Miquel smuttede over på den anden side af vejen og hentede en durum til os hver. Den var bare god (og billig ikke mindst!). Jeg skyllede det hele ned med en stor Guinness. Mums!

Jeg sagde farvel til Miquel for denne gang, og gik med min far og Eva hen for at spille lidt billiard. 1 sejr til mig. 1 sejr til min far. Eva kiggede på og gav gode råd, som viste sig at være ret nyttige. Sidste ball blev skudt i hul og jeg sagde farvel til Eva for denne gang — og endnu engang tak for kameraet. Så gik jeg alene hjem langs stranden. Halvvejs hjemme, stoppede jeg op og så drømmende ud over det mørke hav, som i det øjeblik virkede mystisk dragende på mig. Uden at tænke nærmere over det, smed jeg sandalerne, hoppede ned i det kølige sand og vandrede gennem mørket — helt ned til vandkanten. Her lagde jeg mig på ryggen og så op på de flirtende stjerner, imens jeg lyttede til bølgernes uendelige brusen. Havets åndedrag. Slutningen på min sommer i Malgrat 2010…

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *