JP: Anden dag :s

Det var en ret problematisk dag for mig, hvilket mest af alt skyldes den computer jeg sad ved. Den gik ned op til flere gange, og jeg blev nødt til at gemme hvert minut. Derudover havde jeg ikke en bruger til deres mailsystem, så der var en henne for at se på det. Han fortalte at han ikke havde så meget forstand på Mac’s, så det kom der ikke så meget ud af.

Dagen igennem havde jeg generelt en følelse af frustration. Man kan godt mærke at det er længe siden (ca. 10 år) at de har haft praktikanter der på Tegnestuen. Jeg havde da regnet med, at der var styr på mit login osv. før jeg begyndte der… Jeg kom til at sige til Agnete, at jeg var skuffet over alle de problemer der havde været. Det ved jeg ikke om jeg burde have sagt. Måske skal jeg bare acceptere, at det ikke fungerer optimalt. Måske er min følelse af frustration helt normal. Jeg mener… det er et helt nyt sted jeg skal arbejde, med helt andre måder at gribe tingene an på.

Dagens positive begivenhed var helt klart de to møder som Agnete og jeg var med til. Ved det første møde var vi ca. 8. Vi sad og diskuterede dagens avis; hvad der var god og skidt. Snakken faldt på nogle af de store overskrifter – Abu Labans død, Karen Jespersens skifte til Venstre, Miljø-rapporten osv. De synes selv de havde ret godt fat i historien om Karen Jespersen i går, men i dag manglede der lidt mere. De konkurerende aviser havde alle fundet nogle spøjse sidehistorier, men det manglede JP altså i dag synes de…

Det andet møde var større og blev afholdt i lokalet ved siden af Tegnestuen. Her var repræsentanter for de forskellige sektioner i avisen, som skiftevis kom med information om, hvad morgendagens avis kom til at indeholde. Agnete sad klar med blok og kuglepen til at skrive idéer ned på under møderne. Jeg fik også selv skrevet nogle underlige tanker ned undervejs, hehe.

På trods af de mange problemer med min computers, lykkedes det mig da at få lavet et lille skema til E&Ø (Erhverv & Økonomi) *yay*.
Mødte ca. 08:30 og cyklede hjem igen ved 17-tiden – meget meget træt og tung i hovedet. Jeg ville ellers gerne have været til fest med Lasse, men jeg havde slet ingen energi tilbage. Det må blive næste weekend! Nå ja, jeg tågede lidt rundt nede i kælderen og ledte efter udgangen til cykelskuret, som jeg om morgenen var kommet ind af. Det er en sjov smutvej op til tegnestuen i stedet for at hoppe ind af hovedindgangen.

This entry was posted in Dagligdagen, Praktik (JP). Bookmark the permalink.

3 Responses to JP: Anden dag :s

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *