Julefrokost med discokugle

Det bliver sgu sent når jeg går i seng… well, jeg har lige nogle billeder der SKAL laves til i morgen, så jeg kommer til at sidde her lidt endnu.

I går var der fee’ julefrokost ved Topper. Ved en 16-tiden tog jeg ned på Republikken, hvor Ture, Allan og Søren sad og ventede.

Der var Poetry Night, som vi sad og lyttede til indtil Anders kom… Smuttede så ned i Netto for at få nogle våde varer og en gave til Topper (en flashy discokugle m. motor og det hele!). Så kom taxa’en og vi trillede ud til julefrokosten.

Lækkert opdækket bord og MEGA julestemning! Vi spillede noget pool og drak en hulens masse snaps… det var bare lidt ufedt, at der ikke var flere chicks… Så jeg var nem at overtale da Liv ringede og spurgte om vi kom i byen. Ringede efter to caps og daffede så afsted på Pitten, hvor jeg simpelthen elsker at danse. Denne gang var der en rigtig god DJ. Spillede meget dance –> ikke som hende tøsen, der er techno-freak. Det har jeg ikke noget imod, men det er ikke så fedt at danse til igen!

Sofie, Karin og Ann var også dernede. Faktisk første gang jeg møder dem der me thinks.

I fredags sad Anders og jeg her oppe ved mig og nørdede Adobe AfterEffects for vildt. Kørte nogle lækre video-tutorials ned og så dem. Biksede noget pasta med “kødsovs” sammen. Optog i al hemmelighed nogle gange vores samtaler. Hvis jeg kan få den herres tilladelse, så vil jeg da uploade nogle bidder af de (faktisk ret sjove) lydfiler… hehe.

Nu skal jeg arbejde videre…

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *