Uha da, sikken hård dag. Hård, men fucking skæg!
Vi havde foredrag om professionalisme afholdt af to uddannede kaopiloter. De kørte bl.a. clips fra filmen “Magnolia” igennem hvorefter vi analyserede personernes væremåde. Udover det, lavede vi rollespil over en jobsamtale. Måns (den ene kaospilot) spillede chefen som vi skulle til samtale med, og så spurgte de ellers hvem der havde mod på at komme op og spille noget rollespil –> jeg var klar på det, så jeg hoppede op i stolen! Corinne Kristensen, den anden kaospilot, bad os efter noget tid at spille flg:
“Now, it turns out that the director suddenly wants you for a job you didn’t expect (and don’t know how to do). Act out the situation!“.
Jeg kastede mig ud i det, og var forundret over hvor meget jeg kunne sidde og improvisere foran ham og hele holdet ude på sidelinien. Jeg ænsede dem ikke, hvilket må siges ikke at ligne mig. Jeg plejer sgu’ at være død-nervøs i sådanne situationer –>
Måske er mit problem på det område ved at forsvinde, netop fordi jeg bevidst tvinger mig selv ud i de situationer. Sjov tanke.
Fik i hvert fald lige mega selvtillids-boost ved at gøre det (specielt fordi Corinne sagde: “Wauw, you’re good!” og at jeg havde charme *Gg*). Dejligt dejligt dejligt :)
Det var også ret vildt at jeg faktisk fik Måns lidt på afveje da vi sad og havde rollespil. Jeg var hurtigt til at svare ham igen og vende spørgsmålene om, hvilket nok kom noget bag på ham… så jeg lagde mærke til et tidspunkt hvor han sad lidt uroligt og kiggede skråt ned til højre for sin stol, hvor jeg tilgengæld sad solidt som en klippe (Ah måske overdriver jeg lidt, hehe).
Her er lige billederne af de to kaospiloter der underviste os:
Måns og Corinne
Alt i alt en vidunderlig dag i den forstand, at jeg skubbede mig selv til at gøre noget jeg ikke normalt ville gøre, og at der kom noget godt ud af det :D
Chüß motherfuckers!
Tillykke Line
