Hele ferien igennem har der været en del kommunikationproblemer, da min mobil ikke havde noget signal dernede… Havde aftalt at min far skulle komme og hente mig ved hotellet kl. 09:00. Mor og jeg sad og ventede til kl. 10:00. Så besluttede jeg at tage ned til stranden og vente på ham der ud for hotel Sorra D’or. Han kom efter noget tid men var ikke ude og bade. Han sagde, at han hellere ville lave noget aktivt end at sidde på stranden… Så vi cyklede en rigtig dejlig tur –> en slags “mini” Tour de Malgrat *Gg* Op omkring det lille tårn der ligger i retning af Ton og Soci. Og så igennem en skov op til et kapel, hvor der var tændt lys foran de tre helgener.
Ved 14:30-tiden cyklede jeg op til Ton og Soci som jeg havde aftalt før. Tog med Pol, Adrià, Alex og Aimar til stranden. Det var dejligt at være sammen med dem allesammen igen. “Traditionen” tro havde vi en lille håndbold med, som vi fyrede efter hinanden så det smældede mod huden –> NAS!!
Aimar er fra Baskerlandet og kan godt lide at slå mig af en eller anden grund. Adri skulle til lydprøver ved 17:30-tiden (der var nemlig koncert om aftenen og hans gruppe “Molokoi” skulle spille som de første ved 23:00-tiden). Jeg skulle op om morgenen ret tidligt, så det kunne jeg desværre ikke se :( LORT!
Well, da vi kom tilbage fra stranden fik jeg sagt farvel til dem allesammen: to kind-kys af Soci, to af Ton og et hårdt håndtryk til Pol, hehe. Farvel til Adri nede i garagen og lykønskninger med koncerten: “Que tocaís bien!” < --> “Que vayas bien!” (svarede han).
Afleverede cyklen hos Elvira og fik så også sagt farvel til hende og tak for de soyabrød (Pan de Soya) hun havde købt til mig. Også farvel til Miguel.
Så gik jeg hen til hotellet fordi min mor havde sagt at vi kunne mødes før aftensmaden kl. 19:45. På vej derhen mødte jeg min far som var på vej til Elvira’s. Han sagde at min mor ikke var på hotellet… det kan ikke passe, tænkte jeg, så vi gik tilbage til hotellet sammen. Jeg fik en besked i receptionen (som min far så ikke havde fået) at hun var på baren Don Quijote. Gik op for at bade imens min far ventede i baren, da min mor pludselig kom hjem. Så var vi endelig samlet og kunne spise aftensmad sammen!!
Efter maden gik vi en tur alle tre… Hen på plads Campa Sol, hvor der var en gruppe (a la “The Cors”) der spillede irsk folkemusik og noget keltisk –> total lækkert!! Så tog mor hjem for hun var stadig sløj efter hedeslaget…
Min far og jeg gik ind på Don Quijote for at tage et slag billiard –> jeg har aldrig spillet så ringe før, hehe. Vi gik ud igen og så, at de rigtigt var begyndt at spille på Campa Sol. Vi satte os for at lytte sammen med resten af publikum. Det var smukt. Blev enige om, at gå op og tage noget at drikke i baren som lå bag ved scenen… Så spurgte jeg, om vi ikke bare skulle sidde lige bag ved gruppen der spillede, hvilket han var med på (der sad også nogle få andre). Der sad vi så og kunne se dem spille med publikum foran sig, nærmest som om vi var en del af showet. Det var skægt at se en koncert fra den vinkel *s*.
Efter drikken gik vi ned gennem gaderne og stødte pludselig på et stort optog med på ca. 1000-1500 mennesker. Det var en del af “Festa Major” og optoget hed “Corre Fuegos”. De går gennem gaderne med sprudlende fyrværkeri om ørerne. Vi gik med dem, og Alberte spillede trommer i optoget. Teresa var med for at tage billeder.
Jeg tvivlede meget på sikkerheden omkring det, men glemte det hurtigt og blev revet med af de nærmest brasilianske rytmer og træner-fløjter. Der var en tåge af røg og en herlig duft fra det affyrede krudt.
Efter at have gået i et godt stykke tid, besluttede vi os for at tage hen på hotellet. Den plan blev dog hurtigt afbrudt af en ny oplevelse: der stod en flok unge mennesker for foden af nogle blok-huse og råbte op til beboerne: “Agua! Agua! Quieremos agua!” (“Vand! Vand! Vi vil ha’ vand!”) hvilket er afslutningen på optoget. Først gennem gaderne med ild og fyrværkeri og til sidst vand.
Jeg stormede hen for at være med, og lidt efter lidt tændtes lysene i lejlighederne og folk begynde at kaste vand ned over os helt deroppe fra! Det var vildt sjovt. Gennemblødt gik jeg hen til min far og vi kunne fortsætte hen på hotellet.
Vi satte os med to øl ved poolen og fik en rigtig god snak. Filosofiske tanker om drømme… Vi skålede for fremtiden og så sagde jeg farvel til ham… Det var sent. Omkring 02:00 tror jeg.