TV licens-mænd er ikke så alvorlige som jeg troede… ikke hvis jeg ser på episoden i går hvor de rent faktisk bankede på min dør!
Jeg åbnede, og der stod licensmanden så. Han sagde: “Jeg kan se du ikke er registreret hos os. Har du fjernsyn” Hvortil jeg svarede: “Ja det har jeg” (med en klump i halsen!). Så bad han mig om mit CPR. nr. og mens jeg var ved at udlevere det, brød Anders ind (lige på besøg) og sagde: “Men JoKKe, du har da ikke fjernsyn. Du har TV tuner”… Så sagde licensmanden: “Ahaa, jammen så kan du godt tage den seddel her og smide den langt væk jo!”.
Det hænger sådan sammen, at man ikke skal betale TV licens hvis man har TV tuner… Takker igen Anders! Der redede du mig lige for omkring 2000 kr.
Og så lige over i den anden boldgade –> mht. vores visuelle identitetsprojekt så er vi stadig i færd med at analysere og komme til en afklaring af, hvordan vi opfatter det firma vi arbejder sammen med. Vi mener ikke at deres nuværende forretningsplan er fyldestgørende nok, så den vil vi til næste møde komme med kritik på.
Ydermere har vi i dag udarbejdet nogle plancher som vi skal præsentere for dem for at tydeliggøre hvilke elementer vi bliver nødt til at arbejde mere med, for at de kan bevæge sig fra deres nuværende position og hen til deres nye idé. Det er noget af en opgave, specielt fordi vi ikke har nogen speciel erfaring inden for det og helt ikke skal virke alt for belærende over for vores virksomhed, som nok er mere inde i det på nogle områder… de har trods alt drevet virksomhed i 4 års tid…
Risengrøds-sæson’en begynder i aften –> oppe ved Baden. Yumme yum! Og masser af kanelsukker…
One Response to LICENS! Snak, snak, snak! Start på risengrøds-sæson’en!