Manus: Sådan laver man lektier

Jeg har gjort det til en vane at lave manuskripter til mine (useriøse) tutorials, som jeg tegner i Flash. Dette er første gang jeg lægger et af dem op på min blog inden jeg overhovedet har skitseret på det. Ved de første tutorials jeg lavede, benyttede jeg mig ikke af manuskripter, men jeg har erfaret at det kan spare mig for en del tid. Nå men, her er manuskriptet til min tutorial “Sådan laver man lektier”. Kom gerne med tilføjelser osv.

De 3 indledende trin:

  1. Tænd computeren
  2. Klargør notat-ark
  3. Spids blyanten

Og nu til de vel nok vigtigste trin i processen:

Gå på toilettet (Så undgår du at blive afbrudt af skidepauser, hvis du er midt i en god sætning eller næsten har fundet x i en ligning).

Check e-mail (bare lige i tilfælde af, at du måske har modtaget noget vigtigt fra din lærer… eller dine kammerater eller din mor eller din rige onkel fra USA).

SMS’er – Svar på ALLE dem du måtte få! At holde sit netværk ved lige, har ALTID højere prioritet end at lave lektier – hvis ikke man svarer med det samme, så dør baby…

Hent proviant i køkkenet (fyld vandflasken og smør en masse håndmadder) – og mens du er derude kan du lige så godt tage opvasken, afrime fryseren og gå ned med skraldeposen og dine naboers skraldeposer… Og hente avisen i postkassen.

Feng Shui (udtales Fung Swei) – det er vigtigt at sidde et godt sted at arbejde. Sørg for at du har god rygdækning, at du har godt med lys og at du kan høre lyden af rislende vand imens du arbejder. Hvis ikke du har rislende vand, så skynd dig ned og køb en mini-fontæne i Jem & Fix eller download den 15 timer lange “Risling Water Sound” fra iTunes Store!

Ring til en klassekammerat (Gerne flere) – Bare lige for at høre hvor langt vedkommende er kommet med sine lektier, og om han/hun har nogle gode råd osv. (dette er en vigtig psykologisk del af processen!).

Ryd op i bogreolen – Så kan du hurtigere finde de leksika og lærebøger du skal bruge i forb. med dine lektier. Hmm, nu hvor du er i gang med oprydningen, kan du lige så godt tage resten af væreslet. Man kan meget bedre koncentrere sig, når der er rent og ryddeligt :) Husk også at vande planterne,

Hvad var det nu vi snakkede om? Nå jo! Lektier…

Glæd dig til min næste tutorial, som kommer til at handle om overspringshandlinger…

This entry was posted in Humor, Ideer. Bookmark the permalink.

3 Responses to Manus: Sådan laver man lektier

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *