Middag hos Miguel. Tænker på CorreFoc

Min fætter Miguel holdt middag i sin lejlighed og vi er netop lige kommet hjem. Mødte Montse for første gang i lang tid. Hun var kommet fra Menorca sammen med Aisha – som godt nok er blevet voksen!

Nu skal jeg se om jeg kan remse alle navnene op på dem der var med til middagen:
Min far, Anna, Alex, Julí og kone Fina, Montse (og hendes mand), Llorens (og hans kone og datter (Estelle?)), Ton, Soçi, Adri, Pol, Aisha, Miguel (og hans kæreste) og sidst men ikke mindst: farmor Elvira.
Jeg ved det, jeg er ikke så skarp til det med navne :s Men det var i hvert fald hyggeligt alligevel!


Fra venstre: Miguel, Elvira, Soci, Teresa og Adrià.


Man kan ikke se det her, men jeg forsøgte at ramme en fugl med proppen… (IT’S MR. EVIL!)

Jeg gik en tur hen til Malgrat’s temapark sammen med Montse, hendes mand og Aisha for at tage nogle billeder. Det er ret skægt at gå rundt imellem de overdimensionerede ting: svampe, kager (Magdalenas) etc.


Jeg følte mig lidt som en hobbit da jeg sad på hug ved den enorme padehat :p (sammen med min kusine Aisha)


Aisha og hendes mor, som er ved at gå beserk på et enormt desert-bær :p

Julí ringer til mig en af dagene mht. CorreFoc i Tordera var det vist. Elvira må have fortalt ham, at jeg var gået glip af Correfoc her i Malgrat, hvilket Alex også have, så der tager vi nok hen allesammen for at se det – VIGTIGT: Tag gammelt tøj på og en kasket på hovedet!! Sidste CorreFoc jeg var til, var jeg så genial at tage en hvid skjorte på *yay*. Wee, jeg tror der kommer nogle fede billeder ud af det!

Tog forholdsvis tidligt til stranden og lå nogle forskellige steder (hvis der var nogle interessante folk at kigge på, hehe) og fik rimelig meget kulør! Heldigvis er jeg kkun blevet en smule brændt på indersiden af armene.

I morgen vil jeg endnu tidligere til stranden, så jeg kan få en god plads hvor alle turisterne ellers plejer at ligge. Aftalte ved middagen at mødes med min far på stranden, hvorefter vi kunne cykle en tur.

Posthuset havde IGEN lukket da jeg kom derhen. I morgen SKAL jeg satme ha’ sendt det brev til mormor og morfar + tegne en ENDNU bedre tegning til Elvira (en som ikke er så skræmmende, hehe).

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *