*Suk* hvor er jeg bare drænet for energi! Den halsbetændelse (eller hvad det nu er) er godt nok ikke rar at rende rundt med :( Og det hjælper heller ikke ligefrem, at have en kæmpe skriftlig opgave hængende over hovedet som en stor, sort, truende sky der hvert øjeblik det skal være skyder kæmpemæssige lyn ned i kraniet på lille mig *snøft*. Og for at dét ikke skal være nok, så er vi begyndt på “Grafisk 3” her i dag, som går ud på at vi skal udarbejde en såkaldt “Corporate Identity” for enten “SOS – Danske Børnebyer” eller et utraditionelt computerspil hvis navn man selv skal finde på.
Hvis jeg dog bare havde været rask, så ville denne opgave lige have været mig, men jeg er så frustreret over, at denne halsinfektion gør mig så sløv. Det gør det ekstremt svært for mig at arbejde fokuseret.
Det er min plan, at jeg tager til Faaborg i denne weekend. Mest af alt fordi jeg mener at det vil være fremmende for min skrivning at komme væk fra “bekymringerne” her i Kolding. Bare være rigtigt hjemme i hyggelige Faaborg, med duften af fjorden og rolige rammer. Rammer som giver plads til fordybning og eftertænksomhed. Rammer som ikke behøver blive brudt, sådan som det opfordres til at man gør det på skolen…
De symptomer jeg har lige nu er:
– Pokkers ondt i halsen!
– Meget træt
– Tung fornemmelse i hovedet (lidt trykkende)
– Hurtig puls
…men jeg har da godt nok appetit synes jeg: var med Topper nede i byen for at købe noget “Hexakoin” på apoteket som skulle virke desinficerende og lokalbedøvende i mund og svælg. Ja, det står der på pakken, men de har ikke den synderlige virkning på mig. Well, vi fik os i hvert fald en softice (min første is i år *wuhu*).
Og shitze hvor er folk sjove at glo på, som man sidder der på café-stolen uden for softice butikken! Jeg så en mand der stod og browsede nogle skjorter igennem med sin kone… det er altsammen fint nok, ind til han udslynger en kort og spontan latter-agtig lyd, hvorefter han blotter et stakit af tænder, med mellemrum så store, at der snildt kunne være to tænder ved siden af hinanden i selve mellemrummet! Og det faktum, at begge fortænder (med det dejlige store mellemrum) var helt absurd fordrejede, lagde ikke en dæmper på min krampagtige latter (krampagtig i den forstand, at min dårlige hals gjorde det vanskelligt for mig at le, uden samtidig at føle en ubærlig smerte). Nok om dén historie!
Nu bliver jeg nødt til at se om jeg kan få noget søvn… det fik jeg ikke meget af i går.
Tillykke Line
