JOKKE-SVIN.DK

Gårsdagens strabadser kunne i den grad mærkes. Jeg vågnede ved 14-tiden — omtåget men på en dejlig måde. Jeg er sikker på at min “samtale” med toilettet i går nat betød, at jeg havde det forholdsvis godt i dag.

Dejlig lille terrassen. Her kunne jeg godt se mig selv spise morgenmad under den varme sol. Jeg har taget dette foto oppe fra tårnet i Malgrat.

Dette foto er også taget oppe fra tårnet.

Jeg cyklede hen til Elvira for at spise morgenmad med min far (som jeg dog var nødt til at vække først!). Det var herligt med en rigtig bytur med far. Vi var enige om at tage den med ro i dag, så vi gik en tur op til den botaniske have ved slottet i Malgrat. Her er der træer og skygge — lige noget vores hoveder kunne forholde sig til. Vi gik også derop for at prøve den nye elevator, der kører fra toppen af slottet og ned til centrum. Vi kørte lige ned til La Jijonenca og to Horchata de Chufa (eller “Chufa” som det kaldes i folkemunde). Chufa er en mælke-agtig drik baseret på Chufa-nøden, og det smager helt fantastisk. Det er vores tradition at drikke en Chufa sammen på Jijonenca. Det et af de steder, hvor de rent faktisk laver den selv i stedet for blot at servere en fabrikslavet Chufa. Man kan tydeligt smage forskel.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end: Prøv den!

Med den dejlige drik i maven, gik vi videre ud mod “turist-boulevarden for at besøge Eva, der bor i en kanon penthouse-lejlighed med udsigt over byen og havet. I en plastik-ø på spisebordet, stod der to skilpadder som tilhørte hendes søn David. Vi fodrede dem en smule. Jeg var fascineret af deres hoveder, som lignede E.T. på en prik.

"Opgang" ved Eva's lejlighed.

Udsigt fra Eva's terrasse. Fra den anden side, kan man se ud over hele byen og Blanes med. Det er guld!

Jeg havde gået og snøftet hele dagen, og oppe hos Eva måtte jeg til sidst erkende at jeg var forkølet! Jeg snuppede nogle hovedpinepiller for at tage det værste, og så satte vi os ud på terrassen. Eva havde en overraskelse til mig — hendes gamle analoge kamera, som jeg måtte få. Det tog jeg glædeligt imod. Jeg elsker analoge kameraer, så jeg tog glædeligt imod gaven. Det sidste analoge kamera jeg havde, var et Lomo LC-A+ som jeg dog solgte igen efter at have leget lidt med det. Nu kan jeg glæde mig til at lege med dette nye analoge kamera. Der skal dog lige et nyt batteri i for at det overhovedet kan tænde.

Vi var allesammen sultne (de chufas mættede ikke ligefrem meget) så vi gik på jagt efter hamburgers — den eneste rigtige tømmermands-spise. Vi fandt en burger samme sted som vi spillede vores første spil billiard i går, men det var noget af en skuffelse. Tænk McDonald’s burger, bare meget mere sølle! Jeg foreslog derfor den engelske pub “New Crown And Anchor”, hvor de serverer superduper burgere (og ja, det hedder de rent faktisk). Her spiste vi godt!

Hjemme hos T&S sad jeg sammen med Adri og delte lidt sjov tobak. Vi afsluttede aftenen med 28 Days Later.

Lidt morgenmad i farmors have inden dagens eventyr. Jeg ved ikke hvad de snakkede om da jeg tog fotoet, men det har nok været noget plante-relateret.

Varmen fra min solbrændthed gjorde sig bemærket. Det føltes som om jeg havde pryglet mig selv med ståltråd på ryggen og brystet, og det var en kamp at komme i tøjet. Min røde og irriterede hud medvirkede også til, at de 27 grader som termometeret viste, nærmere føltes som 32… Det gjorde ikke turen i min fars bil mere behagelig for at sige det mildt. Aldrig har jeg haft det så varmt! Vi var på vej hen til hans arbejdsplads for at skrive nogle papirer under.

Da vi ankom, blev jeg introduceret for mange af hans kollegaer. Nogle af dem havde jeg hilst på tidligere år, men mange af dem var nye ansigter. Der var specielt én der brændte sig ind i min hukommelse (jeg som ellers har svært ved at huske ansigter/navne). Han var russer og havde guldtænder — som taget ud fra spillet Grand Theft Auto! Hvilken herlig original.

På vej tilbage til Malgrat stoppede vi ved en bilvask. Jeg valgte at blive siddende i bilen i håb om, at skyggen fra bilvasken, kombineret med vandet, kunne køle bilen lidt ned. Jeg tog fejl. Jeg elsker normalt at sidde inde i en bil imens de store børster tromler frem og tilbage over bilen. Med lidt fantasi og lukkede øjne, føles det som om man befinder sig i et voldsomt uvejr. En helt surrealistisk fornemmelse. Måske dagdrømmer jeg for meget… Men denne gang var varmen så uudholdelig, at jeg havde svært ved at dagdrømme. Jeg tænkte kun på, hvornår vasken var ovre, så jeg kunne flå døren op og komme ud i den (trods alt) friskere luft.

Hjemme hos farmor, stod den på Jurassic Park… og nej jeg taler ikke om filmen, men derimod den ægte vare! Ude i haven fandt jeg et hvepse-agtigt insekt på størrelse med en 5-krone! Jeg kaldte straks på min far, som reagerede lige så overrasket som jeg. Aldrig havde vi set så stort et insekt, og vi blev hurtigt enige om, at det umuligt kunne være fra denne verden. Jeg hev straks kameraet frem og skød det fra mange forskellige vinkler.

Her ligger dyret på ryggen. Voldsomt stort!

Vi besluttede os for at tage et spil billard på Don Quijote, så vi gjorde os klar. Vi lånte begge noget af min onkel Miquel’s aftershave, og så var vi ude af døren. Der var desværre optaget på Don Quijote, så vi gik ud mod hvad jeg ynder at kalde for “turist-boulevarden”, hvor vi fandt en masse billiardborde. Vi slog os løs med hele 3 spil, og sigtede så efter La Sal — en chiringuito nede ved stranden ud for de engelske pub. La Sal er et af mine yndlingssteder i Malgrat. Hvis man vil feste ved stranden, så er det bare stedet at være. Det er i bund og grund én stor terrasse der ligger lige ud til sandet og vandet og de spiller god musik (det meste af tiden) — lounge , chill out, pop og alt i den dur.

Da vi ankom, var der til vores store overraskelse opstillet 3 superfede motocykler på terrassen mellem siddepladserne. Vi stod et øjeblik og beundrede maskinerne og undrede os over mærket (som jeg selvfølgelig ikke kan huskenavnet på nu). Vi havde aldrig hørt om det før, men det blev motorcyklerne ikke mindre fede af! Vi drak den ene Voll Damm efter den anden (7,2%) og nød chill out musikken som en DJ stod for. Månens mørke orange farve understregede den gode stemning og vi blev mere og mere fulde. I et tilstødende lokale til terrassen, fandt vi endnu et billiard-bord. Vi kunne selvfølgelig ikke styre os, så vi spillede 3-4 spil — også mod nogle andre. Vi morede os gevaldigt og endte med at blive helt til lukketid kl. 4 om natten.

Hjemme i haven sad vi og snakkede om forelskelse, og om ikke at være forelsket. På trods af vores fuldskab, lykkedes det os at have en alvorlig snak. Jeg var ude og “tale i den store telefon”, og havde det meget bedre efterfølgende — så godt, at jeg rent faktisk kunne cykle hjem til T&S hvor jeg faldt om på sengen.

En ny dag med nye oplevelser. Jeg tog med Adrià og Pol til stranden, og vi tog en hulens masse luftmadrasser med, fordi vi ikke var sikre på, hvilke af dem der var punkterede. Det er altid godt med back-up luftmadrasser.

Vi slog os ned ca. ude foran La Ola og gik så i gang med at puste… og puste… og puste… det er en udemærket kondi-test at puste luftmadrasser op skulle jeg hilse og sige! Jeg kunne godt mærke at jeg var i “ferie-mode” for jeg var helt færdig, da jeg havde fyldt den store grønne donut med luft, og Pol stod bare og grinte af mig.

Der gik ikke længe før vi alle tre var i vandet, og kastede os rundt som gale i bølgen blå! Adrià skulle desværre til Barcelona, så han var nødt til at snuppe toget forholdsvis kort tid efter vi var kommet op af vandet.

Pol og jeg blev på stranden efter han var kørt. Længere henne af stranden kunne vi se en mand der udlejede kanoer og pedal-både. 10 Euro for en time. Vi kunne ikke modstå fristelsen, så vi pakkede alt hvad der pakkes kunne, og bad manden om at passe godt på vores ting imens vi sejlede.

“Den gule djævel”. Det burde der have stået på siden af kanoen, for vi gav den virkelig gas. Der gik ikke længe før vi var helt ude ved de store gule bøjer. Manden fortalte os, at det var grænsen for, hvor langt livredderne har mulighed for at tage ud fra kysten. Bunden var helt klar og tydelig, og Pol og jeg begyndte at diskutere hvor dybt der mon var. Det så for mig ud til at det var omkring 4-5 meter dybt, men Pol var overbevist om at det var mindst 10 meter! Ingen af os dykkede ned for at undersøge det, men vi aftalte at en af os skulle medbringe et målebånd næste gang vi roede herud.

Den time vi havde varede dejlig lang tid, og jeg tror i hvert fald vi fik roet et par kilometer. Mange gange var vi lige inde og runde kysten, for at veje stemningen på stranden. Alle øjne var på vores gule djævel, da vi skar gennem bølgerne som var det smør. En gruppe på omkring 5 tøser holdt diskret øje med os.

Pol forsøger at få luften ud af den "grønne donut".

Mmmm, verdens bedste kartofler på La Ola.

Tiden gik og båden skulle tilbage på stranden. Det var også godt nok, for jeg havde fået en særdeles øm bagdel af at sidde og ro på det hårde plastik-sæde. Vi samlede vores ting og vandrede op til La Ola hvor jeg gav en omgang mad, nu hvor Pol havde lagt ud for kanoen. Vi fik en dejlig salat og selvfølgelig de stegte kartofler.

Tilbage hos T&S tog jeg en lang lur. Vi havde været længe ude lige på det tidspunkt hvor solen var mest nådesløs, og det er noget der kan suge energien ud af en. Vi havde tilmed glemt at smøre os ind i solcreme… mere om det senere.

Jeg tog jeg hen til Elvira, hvor min tante Montse var. Vi opdaterede kort hinanden om, hvad der var sket siden sidst, og jeg bad hende om at hilse min kusine Aisha rigtig mange gange.

Min far og jeg satte os ud i haven for at nyde en øl. Jeg fortalte ham om vores strand-eventyr, og de mange ting jeg havde lavet sammen med mine fætre. Det var blevet sent, og vi aftalte derfor at mødes næste morgen kl. 10 hos Elvira for at lave noget sammen. Inden vi tog afsted, lavede Elvira lige lidt mad. Der er altid gang i den dame, nærmest uanset hvilken tid på døgnet det er!

Jeg lagde mærke til at min næse løb en del, og at jeg var ved at blive en smule sløj. Det var sikkert p.g.a. alle de temperatursvingninger jeg havde været udsat for lige siden jeg var landet med flyveren.

Jeg vågnede ved at min fætter Adrià ringede til mig og spurgte, om jeg var klar på at drikke en øl senere i dag. Da jeg pr. definition altid er klar på at drikke en øl i godt selskab, sagde jeg selvfølgelig ja.

Jeg cyklede hen til Elvira hvor jeg, traditionen tro, drak en øl i haven. Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig blev jeg overmandet af en voldsom træthed. Da det lige akkurat var tidspunktet til at holde siesta, besluttede jeg mig for netop dette. Jeg lagde mig ind på min fars gamle værelse og faldt om på sengen, og vågnede først 2 timer senere.

Optimalt set bør man kun sove i 20-30 min. for at undgå at komme ned i en dybere søvn, men jeg synes det er svært at modstå fristelsen. Som konsekvens deraf, var jeg stadig ret døsig da jeg vågnede. Jeg fik mig dog alligevel bakset op på cyklen og traskede hen til T&S, hvor jeg for første gang denne sommer mødte min fætter Adrià. Han bor normalt i Barcelona, men var taget til Malgrat for at tilbringe nogle dage der, nu hvor jeg også var på besøg.

Min fætter Adrià (venstre) og vores fælles ven Aimar fra Baskerlandet (højre).

Fra venstre: Aimar, Lali, Adri og jeg selv.

Adrià, Aimar og jeg tog med toget til Calella, hvor vi mødtes med Lali på en engelsk pub. Her fik vi en øl (jeg fik en pint Guinness) og snakkede om stort og småt. Af og til kastede vi blikket op på skærmen, hvor der blev vist rugby. Det var godt nok nogle stor klepperter der spillede, og vi sad og ømmede os i sympati hver gang en spiller blev tacklet.

Vi spillede terninge-poker og Lali (Adrià’s kæreste) sad og var så optaget af den bog med opskrifter på diverse fiskeretter som hun havde medragt, at vi begyndte at drille hende med, at hun var besat af fisk. Det kom der meget sjov ud af. Man skulle have været der.

Vi tog tilbage til Malgrat og satte os ved La Peña, hvor vi fik et par Estrella’s eller 4 hver sammen med Eloi — en af vores fælles venner. Vi snakkede politik og om den konstante spænding der har ligget i luften lige siden Spanien vandt VM. Der er mange ikke-katalanere der har benyttet sejren til at udstille det spanske flag fra deres terrasser, og altså ikke det katalanske flag. Det er noget der virkelig skaber røre hos mange. Der er løs snak om, at de mange spændinger snildt kan føre til en borgerkrig engang i fremtiden. Noget kommer der i hvert fald til at ske, for ingen katalanere kan tolerere det tyranni som regeringen i Madrid står for.

Vi tog hen på Quijote til flere øl og bordfodbold og rundede aftenen af med sen aftensmad på en nærliggende restaurant. Oste-tallerken med tilhørende salat.

Hen på restaurant og spise. Jeg fik oste-tallerken.

Det var hen på eftermiddagen før jeg stod op. Den lange cykeltur i går sad stadig i kroppen, men jeg følte mig frisk og klar til nye eventyr. Til min ærgrelse opdagede jeg, at cykelen var punkteret da jeg skulle til at sætte mig op på den, så jeg trak hen til min farmor.

Her sidder farmor og ser TV i stuen. Som kalenderen på væggen viser, så er dette foto i virkeligheden fra d. 1, men jeg synes det passede ret godt til dette indlæg, så det kom altså med her.

Farmors have (eller dvs. det meste af haven er rent faktisk BAG mig på dette foto). Så lad mig omformulere mig: Her er terrassen!

Jeg snuppede en Karlsquell fra køleskabet, og satte mig ud i haven for at nyde stilheden. Selvom huset ligger lige midt i Malgrat, så er der alligevel mulighed for en pause fra byens summen, så snart man sætter sig i haven — den grønne oase med palmen i hjertet af det hele.

Med George Orwell under armen, gik jeg ned til La Ola for at læse og få lidt god mad (det typiske). Selvom jeg kender smagen af deres stegte kartofler, så kommer den alligevel bag på mig gang på gang. De akkompagneres af den mest velsmagende dressing jeg nogensinde har smagt. Klart anbefalelsesværdigt!

“Animal Farm” (eller “Kammerat Napoleon” som den danske oversættelse lyder) er en god feriebog. Den er letlæselig og underholdende. Den næste bog jeg skal læse bliver helt klart “1984” af samme forfatter.

Med en glad mave betalte jeg regningen og gik direkte ned til stranden, hvor det lykkedes mig at finde et bart stykke sand mellem de mange turister. Jeg erklærede stykket for mit eget ved at brede håndklædet ud, og slå røven i sandet. Det eneste der manglede nu, var et lille flag med påskriften “Camp Jokke”. Efter lidt mere læsning og svømning, hev jeg “teltpælene” op gik et langt stykke mod Santa Susanna, og tilbage igen langs stranden. Lige så meget som jeg nyder at ligge og slikke sol, er det også rigtig dejligt bare at gå langs vandet i et dovent, ja nærmest ulovligt langsomt, tempo.

Tilbage hos T&S ringede min far og fortalte at han havde taget cyklen til cykelhandleren, og at jeg bare skulle sige “Marquès” for at få den udleveret. Han havde også lagt nogle lommepenge til mig på spisebordet hos farmor. Jeg hentede cyklen og tog tilbage til T&S, hvor jeg varmede nogle kyllinge-rester fra i forgårs og tog hul på en karton gaspacho (den bedste fra Aldi). Jamie Oliver go home! Det hele rundede jeg af med nogle store stykker af farmors kage, som hun havde bagt til mig i forbindelse med min navne-dag St. Joaquim.

Aimar (min kammerat fra basketlandet) ringede og spurgte om jeg havde lyst til at hænge ud. Vi mødtes hjemme hos ham og gik derfra hen på Don Quijote og et par øl. Don Quijote er en god lokal bar, hvor der hver aften sidder mange unge ude i gårdhaven, ryger sjov tobak og hygger. Inde i selve baren er der billiard, bordfodbold og dart.

Der gik ikke længe før vi fik selskab af en lidt kraftigt bygget herre. Han kunne til min store overraskelse genkende mig fra en festival jeg var til i 2003 i byen Arbúcies. Det snakkede vi lidt frem og tilbage om. Jeg er aldrig god til det med navne, så jeg fik ikke lige fat i hvad han hed. Victor eller noget i den dur. Han var en anelse retarderet, men ganske hyggelig.

Kort tid efter kom der flere til bordet: Róc, David og en masse ukendte ansigter. Róc er en skør bavian. Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv om han er hyperaktiv, men der er i hvert fald altid gang i ham. Han er skøn, men han ryger lidt for meget sjov tobak. David spillede jeg strandfodbold med sidste sommer jeg var i Spanien. En stand-up guy lige som alle de andre. Vi drak nogle flere øl og snakkede frem og tilbage. De var generelt høflige til at tale spansk så jeg kunne følge med, hvor de normalt ville have talt katalansk.

Vi tog et slag bordfodbold og så gik vi hjem. Jeg aftalte med Aimar at vi lige måtte finde ud af noget i morgen engang.

Hjemme hos T&S havde Ton problemer med at logge på Hotmail. Jeg hjalp hende med det, og gik så i seng.