Tidligere på ugen havde min far aftalt med en kammerat, at vi kunne komme forbi og se hans hus og foto-studie i Palafolls ved 16-tiden. Kammeraten hedder Benet (eller “Benni”) og ham og min far kender hinanden fra skoletiden. Klokken var ikke helt 16 endnu da vi hoppede på cyklerne, så cyklede lidt rundt i omegnen af Palafolls spiste til middag på Casa Estevenet. Her serverer de traditionel catalansk “land-mad”, hvilket oversat til dansk betyder kød kød og mere kød. Sjældent har jeg været så mæt — end ikke efter en julefrokost! For blot 10 euro får man en tre retters menu med tallerkener der er fyldt til randen. For første gang i mit liv satte jeg tænderne i en blodpølse. Jeg skulle lige vænne mig til smagen og de uidentificerbare klumper under det hjemmelavede skind, men så smagte det faktisk også ganske udemærket. Jeg fik også gnasket lidt på nogle grisetæer!
Stopmætte cyklede vi hen til Benni og fik en rundvisning i hans lejlighed, som viste sig at være helt suveræn fed! Han er fotograf og kunstner, og havde derfor mange af sine værker hængende rundt omkring. Hele lejligheden var en skøn blanding af rå murstensvægge og moderne interiør. Lige noget jeg kunne forholde mig til. I midten af lejligheden var der et rum uden loft (en slags gårdhave om man vil) med glasvægge ind til stort set alle resterende rum. De to badeværelser var adskilt af denne gårdhave, og Benet fortalte hvordan de nogle gange tog brusebad ude i gårdhaven når de regnede.
Jeg så nogle fotografiske eksperimenter han havde lavet, og jeg viste ham tilsvarende noget af mit arbejde. Der gik selvfølgelig ikke længe før vi havde tilføjet hinanden på Facebook for at kunne holde kontakten ved lige. Benet foreslog at min far og jeg kunne komme forbi en dag så han kunne tage portrætter af os til hans nuværende projekt. Det sagde vi selvfølgelig ja til.
Min far og jeg cyklede tilbage til Malgrat og tog bilen til Blanes. Min far havde en aftale med tandlægen, og jeg tog med. Efter at have studeret venteværelset en god halv times tid, gik vi op i min fars lejlighed (ja helt op på taget faktisk) hvor vi nød en kold øl, og snakkede om de larmende hunde ovre på den anden side af gaden. Deres genboer har vist omkring 8 hunde, og når én begynder at gø, så går der ikke længe for der står et helt kor af hunde og gør. Ganske forfærdeligt — specielt taget i betragtning, at min far er så super følsom over for larm.
En af naboens hunde løber hen over taget på deres hus ovre på den anden side af vejen.
Tilbage i Malgrat. Dagen begyndte at gå på hæld, og vi sad og fulgte lysets retræte ude i farmors have imens vi spillede guitar. Min far lærte fra sig, og jeg tog det hele til mig. Jeg følte virkelig at jeg fik mere og mere styr på guitaren jo længere tid vi sad og spillede. Lidt mundharmonika blev det også til.
Mørket faldt på, og vi gik hen på den engelske for at snuppe en burger og en Leffe (brown) hver. Så gik turen hen langs turist-boulevarden, og ja… et spil billiard inden sengetid. Vi aftalte at tage tidligt til stranden i morgen.
Tillykke Line
