Can Ton og opkald fra Line

Som så mange andre morgener, tog jeg hen til min farmor Elvira — det faste mødested for min far og jeg. Inden jeg tog afsted, fortalte Adri at Ton og Soçi havde planer om at tage til restaurant Can Ton i Blanes for at spise til middag. Jeg skrev det bag øret og hoppede på cyklen. Jeg ventede et godt stykke tid inden min far kom, og vi kørte direkte til Blanes efter at have koordineret det hele med Ton og Soçi.

På Can Ton ventede der os en dejlig paella. Vi hyggede os og Adri afleverede endelig de mange LP’er som han havde lånt af min far i meget lang tid. Det blev han glad for. Min far fortalte den famøse historie om LP’en med lydeffekter. Han havde engang nogle meget larmende overboer, som gik rundt med step-sko på hele dagen (eller sådan lød det i hvert fald). Når det blev for meget for min far, satte han LP’en på og fandt klippet med en løves brøl. Så satte han højttaleren helt op mod loftet, skruede helt op for volumen og afspillede pladen… ROOOOOAAAAAARRRRGH!!! Ud kom et skrækindjagende brøl, og han fik en times ro. Jeg kunne have fundet på at gøre præcis det samme hehe.

Da vi skulle til at bestille, ringede min mobil pludselig. Det var en dejlig overraskelse fra Danmark. Need I say more ;) Menukortet blev sat på standby for en stund, og der blev udvekslet kærlige ord over lang afstand. Yay!

Efter at have konsumeret en fantastisk paella, kørte vi hjem til Malgrat igen, hvor jeg sad lidt i haven og hyggede mig. Klokken var vel omkring 16 da jeg tog til stranden med min far og min onkel Miquel. Der er så dejligt få ting man skal tage stilling til når man har ferie, men en af de ting man skal tage stilling til er, om man skal til stranden eller ej. I sandhed hårdt arbejde!

Jeg bestilte tre Leffe’s på den engelske, imens Miquel gaflede en håndfuld shawarmas fra baren ved siden af. Eva kom forbi og sluttede sig til min far, Miquel og jeg. Vi sad og nød festmåltidet og aftenluften inden vi tøffede hjemad og i bad.

Hvilken bedre måde at runde dagen af på end at smide en god film på Mac’en? Den stod på Kick-Ass og jeg nød hvert et sekund af den!

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *