Jeg sætter mig først til tasterne nu, da jeg simpelthen ikke har haft energi til at skrive i går pga. rejsen – og lad mig da lige fortælle om hvordan den gik! (det bliver dog i ret grove træk).
Jeg nåede at få pakket alt mit grej sammen så jeg var klar onsdag morgen. Stod op kl 8, hoppede ind under bruseren, hældte noget Havrefras i maven og så vandrede jeg ellers ned på stationen for at tage toget.
En sjov lille ting jeg har bemærket ved mig selv: Hver gang jeg skal på en længere rejse og være væk i længere tid, så har jeg meget svært ved at komme helt ud af døren. Jeg skal konsekvent stå i dørkarmen og kigge ind i lejligheden for at se om der er noget galt – om passet ligger på køkkenbordet, om stuelampen er tændt eller om jeg har glemt noget helt tredje… Det er vel godt nok at checke efter en ekstra gang, men jeg føler mig alligevel ret gammel og senil når jeg står der og måber på dørtærsklen.
Nå, men da jeg endelig fik overbevist mig selv om at jeg ikke havde glemt noget, kom jeg endelig afsted.
Inden jeg stod af i Fredericia, snakkede med en gammel mand fra USA, der var på cykeltur rundt i Tyskland og Danmark med sin kone. Han satte sig ved siden af mig og lagde sin cykelhjelm på skødet, hvorefter jeg med en lidt provokerende stemme sagde: “Ja, det er nemmere at tage toget end cyklen!”.
Det var en dejlig afslappende togtur fra Fredericia til Kastrup. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har det sådan, men jeg brydes mig bestemt ikke om den måde tog er indrettet på: Enten skal man sidde og stirre en fremmed person i ansigtet, eller også kigge ud af vinduet hele rejsen igennem og få dejlig hold i nakken. Sådan var det ikke i toget mod Kastrup. Der vendte ALLE sæderne SAMME vej, så jeg ikke var “tvunget” til at være social (skriver jeg med fare for at komme til at lyde som en über-freak, men sådan er det bare!).
Man kan roligt sige at jeg ankom til lufthavnen i god tid – næsten 3 1/2 time før afgang, men så kunne jeg gå rundt og købe lidt gaver til familien. Fandt en fantastisk smuk glasskulptur til min far, og nogle chokolader til Ton & Soçi, som var pakket ind i en flot H.C. Andersen æske.
Jeg fik en del flashbacks fra rejsen til Skt. Petersborg da jeg kom ind i lufthavnen. Heldigvis skulle jeg ikke sove der denne gang :p (og jeg mødte heller ikke en fuld nordmand i terminalen).
Jeg var overrasket over, at jeg ikke fik et allergisk anfald da jeg gik igennem en parfume-forretning. Jeg skal lige love for at der var iltmangel, men jeg hoppede alligevel med på vognen og kom ud derfra med Tommy Hilfiger på det ene håndled, og noget Polo eller Lacoste på det andet.
Kunne godt mærke at sikkerheden var mere stram ved check-in end de forrige gange jeg har rejst, men det er sgu’ kun betryggende!
Jeg undrer mig gang på gang over at jeg slet ikke er nervøs for at flyve. Jeg kan helt få sommerfugle i maven over at tænke på at flyve, men når jeg endelig sidder i flyet og det letter, så kunne det lige så godt være en bus… weird…
Det eneste jeg spiste ombord var en muffin og en kop kaffe (30 kr!).
Toget fra Barcelona til Sants og fra Sants til Malgrat (i retning af Maçanet/Massana). Det var mest forvirrende i Sants må jeg sige.
Toget stoppede ved ALLE stationer fra Sants til Malgrat *argh* Det tog en del tid.
Mobil havde intet signal, så jeg kunne ikke ringe til min far og fortælle at jeg var på vej i toget så han kunne hente mig på stationen i Malgrat. Det første jeg gjorde da jeg ankom til stationen var derfor at fylde penge på en mønttelefon og ringe til ham. Han svarede ikke, så jeg prøvede Elvira, som heldigvis tog telefonen.
Min far kom i bilen. Tog på restaurant (samme sted hvor vi sidste år fik den dejlige Lambrusco!). Dernæst tog vi på engelsk pub og fik en Pint Guinness. Snakkede om sport og hvordan min far kunne løbe hurtigt som knægt. og elsker træer og sten.
Ved 2-tiden kom jeg endelig i seng i Miguels værelse hos Elvira – efter at have siddet og nydt aften-luften ude i haven med en kold Voll Damn. Jeg gav min far gaven ude i haven, men han ville vente med at pakke den op. Han skulle allerede op kl. 5… Det arbejde er simpelthen ikke sundt…
—
Næste morgen (d. 3) tog jeg med Elvira på markedet for at se Ton & Soçi. Det knoklede som sædvanlig.
Købte nogle badebukser.
Tillykke Line
