Roede endelig til Bjørnø… det gjorde jeg i går, og vablerne på mine hænder fortæller lidt om, hvor hårdt det var. Jeg forsøger at ro uden pause. På vejen tilbage gik det plastikstykke, som åregaflen sidder i, i stykker, så jeg måtte padle det sidste stykke, hvilket tager en del længere tid… Det er sgu’ ikke rigtig sommer før jeg har roet til Bjørnø *Gg*.
Jeg overvejer lidt at sælge mit digitalkamera og skaffe et på lidt flere megapixels (mit nuværende kamera er på 2.0, hvilket ikke er så meget endda). Måske kan jeg sælge kameraet til en eller anden godtroende person for 4.000 kr, hehe… men det er sgu’ et ret godt kamera, så jeg ved ikke, om jeg vil af med det overhovedet. Blot en tanke.
Well, nu flyttede jeg lige min mac udenfor i solen, så hvis der kommer nogle stavefejl nu, så er det fordi skærmen ikke er så tydelig i sollyset *g*.
Jeg tager forresten min mac med til Spanien så jeg kan overføre mine billeder på den… det er da pænt smart.
I aften skal vi over til x og grille. Var også derovre i går for at se The Matrix, som min mor selvfølgelig ikke kunne li’ –> whatever! En rigtig god og tankevækkende film med de fedeste effekter.
Jeg vil løbe igen –> vejret er for lækkert lige nu (for en gangs skyld!).