Snak om tingene…

Fik lige snakket nogle ret personlige ting igennem i aften, hvilket virkelig har været godt at få ud… I feel kinda good :)

Træning i morgen kl 07:00! –> så i teorien skal jeg ret snart i seng, hehe.

Jeg er ved at samle en masse ting jeg skal sende til min far i Spanien: billeder fra diverse projekter på skolen og CD’er… I morgen skal Anders og jeg også ud og lede efter sporting equipment. Jeg skal have mig et pandebånd… sveder sgu en del.

Er begyndt at sortere diverse projekter således at de er klar til bedømmelsen. Der er godt nok en del, men det skal blive rart at få styr på det hele! Jeg vil købe en mappe i bredformat + en røvfuld plastiklommer som jeg kan smide det hele i (det er dog ikke alt der passer ned i A3-plastlommer). Det har også været min plan, at jeg ville scanne HELE min skitsebog ind og lave en “Virtuel Skitsebog” på mit website. Jeg tror lige jeg vil begynde med at scanne skitserne jeg skal bruge til bedømmelsen, printe dem og sætte dem ind i den bredformatmappe der… Jeg skal også lige ned til “KOPIEN” og have en pris på det jeg ville have lavet hos dem! –> og så ringe til www.lasertryk.dk.

Så skal jeg lige have fat i Offer og fortælle ham, at jeg har printet de 13 mad-billeder og skiltet til døren, samt udarbejdet en plakat til at hænge op rundt omkring i byen (der vil jeg lige spørge ham om den ikke kan printes i sort/hvid, da det er meget billigere).

—

Stirrende sidder jeg og stirer ind i skærmen, og den stirrer tilbage på mig med hele verden bag sit elektrisk flimrende glas.

Verden virker ikke skræmmende når den er i glas og ramme, og man kan slukke for den når man lyster det.

Det skræmmende opstår idet man slukker, hiver stikket ud, afskærer sig selv fra enhver form for kommunikation.

Hvordan kan man savne noget så unaturligt?. Savne det faktum, at have en kasse at stirre ind i. En kasse som er blottet for enhver form for menneskelighed.

Et dødt, kunstigt og umenneskeligt apparat, som ikke kan fornærme dig med grimasser. Som ikke kan provokere og give dig modspil. Som udelukkende reagerer på dine inputs.

Jeg har en kontrollérbar verden i min stue. Uden for min stue er det ukontrollérbare.
I den ene verden kender jeg udfaldet af mine handlinger. I den anden verden kan konsekvenserne af mine handlinger ikke forudses.

Hvilken verden er at foretrække?

—

Jeg interagerer med det interagérbare og det interagerer med mig, i en passivitetens kontrollerende

Vi går ind i spillet med en forhåbning om, at udrette noget stort.
Rykker rundt på brikker, springer fra felt til felt.
Hvert træk skaber et modtræk og en mulig fiasko.
Kombinationsmulighederne er uendelige
Et komplekst net af “skal, skal ikke”

Hvis min computerskærm var et andet menneskes hoved…
…hvor ville jeg da se åndsforladt ud for vedkommende!
Siddende med åben mund, med blikket flakkende