Det blev godt nok sent i går (04:30), da jeg sad og arbejdede på at få tidsplanen til at passe ind på den flyer jeg er ved at lave layout til. Men nu tror jeg vist den er der!
I min research på kameraer er jeg nu nået frem til Canon EOS 350D. Det er et semi-proffessionelt spejlrefleks digitalkamera. Forholdsvis nyt (kom på markedet i år) og er også en af de billigste af slagsen men med enormt potentiale. Knivskarpe billeder.
Men jeg overvejer lige så meget et “normalt” digitalkamera (ikke spejlrefleks) men der kommer bare så meget noise på ved nattebilleder. Det lækre ved spejlrefleks er den dybdeskarphed man kan få frem med et godt objektiv.
Men når alt kommer til alt, så er det nok mest prisen jeg ser på. De koster sgu’ en halv bondegård så jeg ender nok med at købe et normalt et.
Nå ja… jeg har valgt en antenne-pakke med færre kanaler. Den trådte i kraft for nogle dage siden, så nu har jeg ikke længere Mtv, Tv3, 3+ etc. etc. Det er billigere. Gider fandme ikke glo på det fordanskede Mtv lort.