Min far havde fri i dag, hvilket jeg ikke vidste, så det var jeg godt nok glad for :D
Ham, min mor og jeg tog til stranden her i Malgrat, hvor vi vel var nogle timer. Vi spiste et sted der hedder ”La Taverna de Lina” –> Paella, og derefter dessert et andet sted udendørs. Hjemme ved Elvira igen hvilede jeg min udenfor i haven i en liggestol… jeg var godt nok udmattet!
Min kusine Estelle kom forbi senere sammen med sin kæreste –> jeg har ikke set hende i ca. 4 år tror jeg. Hun bor i Girona nu.
Vi tog i byen for at spille noget billard og få en Guinness… det blev også til noget bordfodbold. Jeg vandt over min far alle gangene i Billiard, hehe.
Inden vi tog hjem til Elvira, hvor vi fik lidt aftensmad, var jeg lige ude og bade en sidste gang… lidt koldt om aftenen, men dejligt forfriskende, helt sikkert!
Nu sidder jeg hjemme og er pænt træt.
Adrià var ikke ude og spille med vennerne alligevel, men det skal han vist nok i morgen. Jeg ville gerne med, men vil sgu’ også gerne med min mor hen til markedet for at se på sjove ting. Ville gerne købe det Katalanske flag, som jeg kan hænge op derhjemme i stedet for det amerikanske, som jeg er pænt træt af.
Sætter min mobil til at ringe 07:45 –> så smutter jeg over til Elvira ved 9-tiden for at hente mutter.
Min far skal arbejde i morgen, men en eller anden dag tager jeg med ham, som jeg jo plejer at gøre :)