Hold da fest hvor er jeg smadret! Nej, jeg har ikke lige været i byen men sidder derimod derhjemme og har lige fået mere styr på de 10 tegninger til mit semesterprojekt. Før weekenden begyndte, sagde jeg til mig selv: “Så, nu skal der fandme arbejdes på projektet” og hvad gør jeg så? Jo, jeg smutter op til Martin og sidder der og bæller øl på øl sammen med Ole, Tore, Ture, Joachim (den anden JoKKe på skolen) og Peter!
Så stod den ellers bare på fest resten af aftenen og laaaaaaaaangt ud på morgenen. Vi vandrede ned på Knuds, hvor Martin og jeg fik os en lille Absinthe –> det er noget man får en harsk stemme af længden tror jeg!
Anyway, på Knuds ventede vi på Anders og Jonas. Da de kom gik der ikke længe før vi tog festen videre til Pitstop, og her begynder det sjove jo (som sædvanlig!).
Der var heldigvis mere gang på Pitten end sidst, men musikken var bare SÅ lousy lige da vi trådte ind… Satte mig i en couch med Ture og ventede på den gode musik, og da den kom, gik der 1 sec. og så var festen i gang! Det blev for alvor sjovt da DJ’en satte “Rage Against The Machine – Killing In The Name Of” på…
Jeg startede seriøst et KAOS på dansegulvet, da jeg skubbede til Ture og sagde at vi skulle danse “Pogo” (en dans, hvor man støder ind i ALLE man kan komme i nærheden af!). Så var det som om en kædereaktion blev sat i gang og flere og flere var med på den. Til sidst KOGEDE dansegulvet og der var seriøst den fedeste stemning. Alle slog sig bare løs! Sådan burde det være HVER gang! SUPER oplevelse! :D
Klokken begyndte at blive mange og jeg sad inden jeg skred hjem og snakkede med en girl ved navn Fifi –> ret cute. Problemet var bare, at klokken på det tidspunkt var hen ad de 05:00 om morgenen og jeg havde en aftale med Martin om at mødes nede på Knuds, da jeg måske kan få en lille job dernede –> der skal åbenbart laves noget grafisk arbejde. Well, det var grunden til at jeg ikke fortsatte videre i byen med Fifi. Hvor er jeg dog så pokkers fornuftig?! *argh*.
Gik i seng kl. 05:00 og fik mit wakeup call af Martin kl. fucking 09:00 om morgenen. Hvilket er DERFOR jeg er så smadret i dag. Har gået rundt i en konstant zombie-tilstand for at sige det mildt, men nu er det væk…
Ham som Martin og jeg skulle have snakket med vedr. det grafisk arbejde var ikke nede på Knuds, så vi gik en tur omkring Koldinghus i det dejlige vejr, for at se om han var på Knuds når vi kom tilbage, men nej… så jeg blev altså vækket kl. lort om morgenen for “ingenting” –> ej, det var pisse hyggeligt, men jeg kunne satme godt have sovet i lidt flere timer end de 4 timer jeg fik på øjet *gab*!
Nå, men jeg fik da sovet da jeg kom hjem! Coco ringede og spurgte om jeg kom med i byen, men jeg måtte afslå pga. min træthed –> ØV! Og senere ringede Liv og spurgte om jeg kom med i byen, men jeg måtte afslå pga. min træthed –> ØV ØV ØV! Hvorfor sagde jeg ikke bare til Liv, at jeg ville med i går. Der spurgte hun nemlig, men der sagde jeg at jeg skulle arbejde… Men der fór altså en djævel i mig, og så fik jeg lyst til at tage op til Martin og de andre. Så fortalte jeg Liv at jeg alligevel var taget i byen, men så havde hun lavet andre planer :( Vi går sgu lidt skævt af hinanden nogle gange…
Ej, NÆSTE weekend sker der helt sikkert noget!! Dér bliver det 100 gange sjovere tror jeg… har jeg på fornemmelsen.
Nu er kl. blevet alt alt for mange igen, så jeg skal sove. Nå ja, jeg skal lige huske at printe et ekstra omslag til min bog om “De 10 Bud” –> det skal være et meget mørkere omslag, som kontrasterer de meget (rent nuancemæssigt) ensartede sider i bogen…
GODNAT TIL MIG!