113 ikoner

…for at være helt præcis :p Blev færdig med dem i dag efter at have arbejdet på dem i en tre dages tid. Jeg er generelt tilfreds med dem, men der er stadig nogle stykker (9 tror jeg) som ikke rigtig fungerer. Sendte en zip til Tvillum og gik hjem 20:30 – ud på endnu en vandring i snelandskabet. Trance på iPod’en. Lyset var ikke magisk på samme måde som i går…

Kommunikationen med Morten og AGS er gået lidt i stå… Jeg håber at høre fra ham snart, da jeg sendte en ret udførlig mail, som svar på hans feedback på min udkast. Som jeg også skrev til ham, så er jeg meget motiveret for at udarbejde logoet. Nu må jeg vente og se, om det bliver til mere end blot udkast.

Den nye mappestruktur som Gert har udarbejdet, er trådt i kraft. Det er virkelig en forbedring sammenlignet med den gamle! Der er selvfølgelig en del spørgsmål i begyndelsen, men jeg tror snart folk bliver vant til det nye system. Hatten af for Gert i hvert fald! Det har været noget af et arbejde at re-designe den forrige struktur, og forsøge at få den indpasset under en “fælles logik”.

This entry was posted in Dagligdagen, Praktik (JP). Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *