24 år d. 7 dec.

Jeg holdt en stille og rolig fødselsdag i Faaborg sammen med min kæreste, min mor og Kaj. Jeg mødtes med Lyu i Fredericia, hvorfra vi tog toget til Odense og bussen videre til Faaborg, hvor min mor hentede os og kørte os hjem til det Lille Blå.

Der var ingen fødselsdagskage, men tilgengæld fik vi cider og æblekage der smagte af køleskab :p Næsten lige så godt!

Fik nogle rigtig fine gaver – og endnu en gang tak for pærer til min lampe derhjemme (nu kan jeg rent faktisk SE hvad jeg foretager mig!). Og de specielle film til mit Lomo-kamera glæder jeg mig til at lege med :) Min mor havde fundet en håndstøvsuger i genbrug, så til de potentielle nullermænd derhjemme: “BEWARE!” hehe. Tak for den!

Lørdag inviterede Kaj os på Hæstrups Café, hvor de laver ret god mad (bliver helt sulten når jeg tænker på det). Lagde ud med nachos og rundede af med en Big Boy Burger! Trillede næsten ud af caféen da vi var færdige :p

Min mave opførte sig meget underligt derhjemme (en lidt stikkende fornemmelse i højre side) og det havde højst sandsynligt noget at gøre med, at Lyu insisterede på at være hyper-aktiv lige efter den dejlige mad *wink wink*. Der er jo noget der hedder “at slå mave”, men det tvivler jeg på at hun kender til, hehe. Men så hev jeg hende tilgengæld også med ud på en laaaang badebro der førte ud i det sorte hav. Der stod vi så med den isende vind om ørerne og klaprede med tænderne. Det var som om alle havets uhyrer havde omringet os idet vi stod derude i den mørke bugt.

Hjemme i tryghed stod den på wannabe pyjamas-party og Starsky & Hutch og 5 Maltesers (ja, vi delte på retfærdigvis den sidste af de små “chokolate balls of joy”).

Søndag kom mormor og morfar forbi. De havde lige været et smut i Svendborg og var på vej tilbage til Fanø, men kom lige forbi Faaborg for at sige hej og give os et lift tilbage til Kolding. De havde en OVN med til mig (en tidlig julegave). Jeg fik den nu, for at spare mig besværet med at slæbe den hjem fra jul på Fanø.

nye_ovn_01.jpg

Mormor kommenterede selvfølgelig mit lange hår: “Du ser jo forfærdelig ud!” hvortil jeg blot svarede “tak mormor”. Det kom ikke rigtig bag på mig, at hun ville komme med en bemærkning til mit hippi-garn. Well, jeg synes selv det er ved at blive for lang nu, så en af disse dage ryger hele svineriet nok en tur. Det har jeg sagt nogle gange nu, men NU mener jeg det :p

Lyu blev i Kolding søndag med :D Vi indviede min nye ovn ved at lave lasagne i den! Vi havde noget af et eventyr med at finde en bradepande som vi kunne lave den i. Det hele begyndte i Fakta, hvor vi spottede noget der muligvis kunne bruges. Det blev noget af et sats, for vi havde selvfølgelig ikke målt ovnen hjemmefra. Well, jeg købte bradepanden og tog den med hjem – lige præcis 1 cm for lang på den ene led. Darn it! Så det endte med engangs-bradepander fra Liva (som vi lige akkurat nåede at handle i inden lukketid). Pweow!

Lasagnen blev lidt vandet men smagte fint nok. Det havde nok noget at gøre med, at jeg ikke bruge ALLE pladerne, og lod saucen småkoge MED låg på… Note til selv…

Nå, men alt i alt en hyggelig fødselsdag :) Kan vi ikke bare lade som om jeg stadig er 23? Eller hvad med 22? :D

This entry was posted in Dagligdagen, Familie. Bookmark the permalink.

One Response to 24 år d. 7 dec.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *