Action-packed dag? Ja, det tror jeg NOK lige!! Hvis man skulle tegne en forløbs-kurve over dagen, hvor kurven repræsenterer spændingsniveauet, så vil den linie komme til at svinge op og ned som bare pokker!
Lad mig lægge ud med at fortælle noget der kommer til at stå som en sort plet i min hukommelse…
I kender ham godt. Har sikkert boet lige ved siden af ham engang. Her hvor jeg bor findes han også: den person som ikke har respekt for andre menneskers ret til stilhed. Så sent som i morges vågner jeg af min dejlige søvn ved lyden af en monoton banken… en lyd som i begyndelsen lod til at komme fra min hovedpude. Det viste sig senere at være ham nede på 1.sal. Ligger og vrider mig i sengen af frustration over at være blevet vækket på det tidspunkt, hvor jeg sover ALLER bedst –> om morgenen. HAN har sikkert tænkt noget i retning af: “Så! Nu er kl. 07:00 og alle er sikkert ved at forberede sig til skole kl. 08:00. Så kan jeg vist godt lige sætte noget dejlig musik på”… NEJ, DER TAGER DU FEJL DIN PORPULEDE PARODI PÅ ET MENNESKE!!
Det hænger rent faktisk sådan sammen, at nogle først skal møde kl. 09:00 og derfor ikke nok ikke lige har specielt meget lyst til at blive vækket TO TIMER FØR! Det går ud over uddannelsen og humøret at miste værdifuld søvn, så jeg blev simpelthen rasende da jeg blev vækket af denne skruppelløse person.
Straks hoppede jeg i tøjet og fór ned for at ringe / banke på vedkommenes dør… Om der var nogen der åbnede? Nej, selvfølgelig var der da ikke det… og musikken fortsatte med at kanalisere sig direkte op gennem min hovedpude. Min frustration blev ikke mindre af, at han ikke åbnede eller skruede ned. Hvad kunne jeg gøre? Dødsenstræt som jeg var og ude af stand til at nyde en blid opvågnen pga. en eller anden SKRUPPELLØS IDIOT der ikke har den fjerneste idé om hvad begrebet MEDMENNESKELIGHED dækker over!!
Træt, frustreret og magtesløs som jeg var, forsvandt min rationelle tankegang som dug for solen. Blodårerne i mine tindinger spændtes, idet jeg i mit raserianfald greb ud efter min to-komponentslim (Epoxy) og fyldte den FUCKING TABERS nøglehul med det! I ét splitsekund havde jeg lysten til at straffe den lille mide, og mere end det splitsekund skulle der ikke til, før der kom handling bag tanken…
Og det er lige præcis her jeg ikke kan tilgive mig selv. Når jeg sidder og tænker på det nu, så aner jeg simpelthen ikke hvordan jeg kunne reagere på en så tåbelig måde. Kombinationen af træthed og det faktum, at jeg ikke kunne gøre noget ved det der forhindrede mig i at FÅ søvn, bevirkede at det lige pludselig slog klik for mig. Jeg kan ikke forklare det på andre måder. Øv for den lede! Og det jeg er mest ærgelig over er, at der er overvågnings-kameraer i hele bygningen, så senere på dagen fik jeg besøg af viceværten, som spurgte om jeg havde været nede på 1. sal og rode med en lås…
En af dagene får jeg så en regning. Hvorfor fanden skulle han også fyre op for anlæget kl. LORT om morgenen?! Jeg ville ønske jeg kunne give ham Tinitus og banke noget morale ind i skallen på ham med en fucking forhammer!!
Det var dén uheldige historie :( ØV hvor er jeg ked af det. Håber ikke folk er blevet afskrækkede af min meget frembrusende måde at formulere mig på skriftligt…
Men der er trods alt også GODE nyheder for i dag, selv om den begyndte helt i bunden (UNDER bunden!).
Vi fik sgu de sidste scener i kassen til vores video-forløb! Det lyder umiddelbart som om det bare lige var noget vi gjorde, men nu skal jeg komme med historien bag den ellers så problem-løse facade:
Anders og jeg tager forholdsvis tidligt ned på havnen for at se om der er et tog (som altid). Det var der, men ham vi også havde snakket med nogle dage forinden omkring samme emne, fortalte os at det tog var fyldt med papir og at der ikke kom flere tog ind på havnen da det var fredag. Slukørede vandrede vi rastløst rundt i en stund, hvorefter vi kørte hen til Nordhavnen. Der var heller ikke noget at komme efter, så vi kørte hjemad mod skolen…
Her var det, at jeg spottede nogle godsvogne inde på et endespor –> altså et spor hvor der ikke kommer andre tog farende forbi. “Nu har vi chancen!” tænkte jeg og vi smuttede ind på sporerne med kamera og udklædning. Til vores store held var godsvognen tom (den stod nemlig åben) og så var det bare et spørgsmål om at få scene filmet så hurtigt som muligt. Men men men… lige som Anders står der med kameraet og er ved at filme, dukker to jernbanearbejdere op, hvoraf den ene overdynger os med skældord og løftede pegefingre: “I SKAL SATME IKKE VÆRE HER! KAN I SÅ FORSVINDE OG DET SKAL VÆRE NU! JEG TILKALDER POLITIET!“.
Slap dog af din impotente, autoritets-liderlige nar! Hvad fanden skete der for ham. Får han tæv af konen derhjemme og bliver nødt til at kompensere for ydmygelsen ved at hakke på andre?! Ja, det tror jeg nok lige! Vi skulle MAX. filme der i 10 min. Men det var åbenbart for meget forlangt *suk*.
SÅ tæt på, men alligevel så langt væk fra at få den sidste scene i kassen! Så vi cyklede hjem på skolen for at få en bid mad og tænke hele situationen igennem. Revurdere vores klip.
Senere var vi nede på havnen med Vigdis (som planlagt) og så skulle det endelig vise sig, at vi kunne få det sidste filmet. Men her skulle vores held OGSÅ spoleres af ukendte krafters indvirken. Glade og fulde af forventning til de optagelser vi skulle lave, cykler vi ved tog-sporene på havnen. Jeg gør Vigdis opmærksom på at hun skal passe på at hjulet fra cyklen ikke glider ned i sporet… Stort set lige efter jeg har sagt det, sker det lige præcis for Anders. I et kort sekund ser jeg ham ligge vandret i luften over sin cykel med videokameraet balancerende ude på finger-spidserne. SLAM! Med ét ligger han oven på sin cykel, med et flænset knæ og flænge i håndleddet. Det var næsten som om noget af smerten blev overført til mig gennem skærende elektriske stød, som jeg kunne mærke umiddelbart da det skete… Av av av. Og så lige i dag!!
Anders fortalte senere, at han forsøgte at beskytte kameraet i faldet… Det tager jeg godt nok hatten af for. ThanX man :) Du ofrer dig sgu. Også idet at vi bare kunne køre videre med optagelserne efter ulykken… Tough Guy Nr. One!
Anyway, NU er ALT råmaterialet ENDELIG i hus… Om vi er bagud mht. klipningen af det?! Tjooh…
I dag er pakken fra USA kommet med mit “Hinge Repair Kit” –> På mandag vil jeg så have Allain til at hjælpe mig med at se på det. Jeg savner virkelig at kunne folde min PowerBook sammen… Men det er lidt gået hen og blevet en af mine mindre problemer. Det der bekymrer mig allermest lige nu, er hvor stor en regning jeg kommer til at modtage for den dumme episode :(
Men efter som jeg NÆGTER at gå i seng over på en sur smiley, så kommer her en glad en :D
Sikken en dag! Hold da helt op…
Tillykke Line
