Det var hen på eftermiddagen før jeg stod op. Den lange cykeltur i går sad stadig i kroppen, men jeg følte mig frisk og klar til nye eventyr. Til min ærgrelse opdagede jeg, at cykelen var punkteret da jeg skulle til at sætte mig op på den, så jeg trak hen til min farmor.
Her sidder farmor og ser TV i stuen. Som kalenderen på væggen viser, så er dette foto i virkeligheden fra d. 1, men jeg synes det passede ret godt til dette indlæg, så det kom altså med her.
Farmors have (eller dvs. det meste af haven er rent faktisk BAG mig på dette foto). Så lad mig omformulere mig: Her er terrassen!
Jeg snuppede en Karlsquell fra køleskabet, og satte mig ud i haven for at nyde stilheden. Selvom huset ligger lige midt i Malgrat, så er der alligevel mulighed for en pause fra byens summen, så snart man sætter sig i haven — den grønne oase med palmen i hjertet af det hele.
Med George Orwell under armen, gik jeg ned til La Ola for at læse og få lidt god mad (det typiske). Selvom jeg kender smagen af deres stegte kartofler, så kommer den alligevel bag på mig gang på gang. De akkompagneres af den mest velsmagende dressing jeg nogensinde har smagt. Klart anbefalelsesværdigt!
“Animal Farm” (eller “Kammerat Napoleon” som den danske oversættelse lyder) er en god feriebog. Den er letlæselig og underholdende. Den næste bog jeg skal læse bliver helt klart “1984” af samme forfatter.
Med en glad mave betalte jeg regningen og gik direkte ned til stranden, hvor det lykkedes mig at finde et bart stykke sand mellem de mange turister. Jeg erklærede stykket for mit eget ved at brede håndklædet ud, og slå røven i sandet. Det eneste der manglede nu, var et lille flag med påskriften “Camp Jokke”. Efter lidt mere læsning og svømning, hev jeg “teltpælene” op gik et langt stykke mod Santa Susanna, og tilbage igen langs stranden. Lige så meget som jeg nyder at ligge og slikke sol, er det også rigtig dejligt bare at gå langs vandet i et dovent, ja nærmest ulovligt langsomt, tempo.
Tilbage hos T&S ringede min far og fortalte at han havde taget cyklen til cykelhandleren, og at jeg bare skulle sige “Marquès” for at få den udleveret. Han havde også lagt nogle lommepenge til mig på spisebordet hos farmor. Jeg hentede cyklen og tog tilbage til T&S, hvor jeg varmede nogle kyllinge-rester fra i forgårs og tog hul på en karton gaspacho (den bedste fra Aldi). Jamie Oliver go home! Det hele rundede jeg af med nogle store stykker af farmors kage, som hun havde bagt til mig i forbindelse med min navne-dag St. Joaquim.
Aimar (min kammerat fra basketlandet) ringede og spurgte om jeg havde lyst til at hænge ud. Vi mødtes hjemme hos ham og gik derfra hen på Don Quijote og et par øl. Don Quijote er en god lokal bar, hvor der hver aften sidder mange unge ude i gårdhaven, ryger sjov tobak og hygger. Inde i selve baren er der billiard, bordfodbold og dart.
Der gik ikke længe før vi fik selskab af en lidt kraftigt bygget herre. Han kunne til min store overraskelse genkende mig fra en festival jeg var til i 2003 i byen Arbúcies. Det snakkede vi lidt frem og tilbage om. Jeg er aldrig god til det med navne, så jeg fik ikke lige fat i hvad han hed. Victor eller noget i den dur. Han var en anelse retarderet, men ganske hyggelig.
Kort tid efter kom der flere til bordet: Róc, David og en masse ukendte ansigter. Róc er en skør bavian. Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv om han er hyperaktiv, men der er i hvert fald altid gang i ham. Han er skøn, men han ryger lidt for meget sjov tobak. David spillede jeg strandfodbold med sidste sommer jeg var i Spanien. En stand-up guy lige som alle de andre. Vi drak nogle flere øl og snakkede frem og tilbage. De var generelt høflige til at tale spansk så jeg kunne følge med, hvor de normalt ville have talt katalansk.
Vi tog et slag bordfodbold og så gik vi hjem. Jeg aftalte med Aimar at vi lige måtte finde ud af noget i morgen engang.
Hjemme hos T&S havde Ton problemer med at logge på Hotmail. Jeg hjalp hende med det, og gik så i seng.
Tillykke Line
