Tjaah det blev småt med indkøb af sommertøj… Der smuttede lige små 500 kr. til reperation af min cykel: bremser og dæk. Derudover satte jeg også 100 kr. ind på min printkonto på skolen for at kunne udskrive min illustrationer til ferniseringen i morgen /glæder mig –> med vi skal udstille ved siden af 2.års eleverne, så vi får nok mindreværdskomplekser!
Hjalp Topper med at scanne sine illustrationer ind i dag, og det ville han give min en flaske “Chateau Neuf Du Pape” for… det er bare i orden siger jeg bare! Husk nu hvad du lovede Topper…
Vejret bliver bedre og bedre sammen med folks humør… jeg er glad hele året, så det er lækkert endelig at se smil på folks ansigter for en gangs skyld.
Hvorfor skriver jeg egentlig denne “blog” (web log), som det jo så fint hedder? Det synes jeg lige var på tide at spørge mig selv om.
Mit eget kvalificerede bud er, at jeg benytter min blog som et “instrument” for min tankevirksomhed… en slags “port til omverdenen” om man vil, imod hvilken jeg kanaliserer tilfældige tanker fra min dagligdag og mit liv… Det er dog langt fra alle tanker der slipper gennem denn port. Mere eller mindre bevidst sætter jeg et filter op, således at jeg ikke blotter mig selv 100% for folk og fæ, men bevarer en vis distance. Jeg kunne ikke forestille mig en offentlig blog uden denne form for censur. Af dette kan man udlede at jeg foretrækker at have to sfærer: min privatsfære, i hvilken jeg (og kun jeg) færdes både psykologisk såvel som fysiologisk, og min offentlige sfære, eller med andre ord: “mit ansigt udadtil”, sfæren hvori jeg kontrolleret åbner op for de dele af mig selv jeg ønsker at blotte. Begge disse “rum” har jeg kontrol over, men det interessante ved at skrive blog for mig er, at jeg i skriveprocessen løbende kommer med selvkritik, censur og måder at formulere tingene på…
Hmm, jeg er ikke helt færdig med denne diskussion, men jeg slutter nu alligevel her. Omstændighederne vil sikkert, at diskutionen dukker op en anden dag.
Kl. er meget, og jeg er pissetræt.
Ka’ du komme afsted!