Jeg sad oppe på skolen og brainstormede på et navn til vores virksomhed, og Anders fulgte Design:Startup kurset . Dette indlæg er derfor baseret på oplysninger fra ham, samt de papirer der blev udleveret i dag.
Underviseren var Lars Horn Rasmussen (civiløkonom) og emnet for i dag var “Økonomi og budgetter”.
Lars har undervist mange kreative iværksættere, og var super god til at forklare og sætte os ind i stoffet.
Vi fik udleveret en masse blanketter (bl.a. registreringsblanketter osv.) + en eksemplarisk casestory med designeren “Signe Signesen”, som netop indeholdt eksempler på budget-lægning.
Der var nogle få opgaver ind imellem, hvor vi forholdsvis løst skulle smide nogle tal ind i budget-skemaet – bare for at få hul på “bylden” mht. driftsbudgettet, hehe.
Vi fik også en masse informationer omkring bogføring.
Folk var generelt glade for dagen – Lars gav os blod på tanden mht. til at lave budget (alt det man som designer normalt ikke finder særlig interessant).