Man skulle da være et skarn hvis ikke man tog sin gamle stok og spadserede en tur i sådan et skønt vejr!
Da jeg i hvert fald ikke er et skarn, gjorde jeg netop dette – og hvilken forfriskende luft der ventede mig da jeg trådte ud af bygningens lummer. AAAAAAH, tog en kæmpe indånding for at fylde min krop med forfrisket ilt, og så var jeg ellers klar til at gå en tur rundt om slotssøen.
Solen hang lavt da jeg tog afsted, så jeg var bange for at jeg ikke kunne nå at se det smukke lys over søen, men i skrivende stund er solen stadig ikke gået ned. Når jeg skæver ud til ventre af mit lille vindue kan jeg se den lysende kugle hænge dovent over byens tage, som om den venter på at blive kørt hjem af natten for at blive vækket næste morgen af den kolde og bidende nabo Hr. Frost.
Tillykke Line
