Hep hey. Jeg fik satme godt nok nået at lave meget i dag synes jeg! Hele 4 grafikker – stort set kun til INDLAND:
- Topbånd
- Sundhedsvæsen
- Partier
- Nordea
1 – En række skræmmende citater fra folk, der ikke vil behandles af læger med anden etnisk baggrund. Jeg fik sat det ret godt op med en lille tilhørende vektor-illustration: en person der råber. Det er egentlig længe siden jeg har lavet små vektor-illustrationer synes jeg. Har haft en lang periode med håndtegnede illustrationer. Det kan være jeg kommer ind i en ny periode igen nu her :)
2 – En forholdsvis enkel grafik, som jeg også fik lavet nogle små “ikoner” til… eller vignetter hedder det vist. Den fik jeg lavet forholdsvis hurtigt. Oprindeligt havde jeg lavet den i højformat, men så spurgte Asger om jeg kunne flytte den nederste del af grafikken op ved siden af den øverste, således at den gik fra en 3-spaltet til en 4-spaltet. Det var ikke noget problem. Den blev faktisk bedre af det :) Grunden til at han ville havde det på den måde var, at der var nogle annoncer på siden, som han så vha. teksten i artiklen, kunne adskille fra grafikken. Hvor kunne det være lækkert med en annonce-fri avis! *suk*. Det er som om de “forurener” opslagene!
3 – Nogle udvalgte partier (bl.a. Ny Alliance) og hvad de går ind får henholdsvis at bevare, lempe og helt afskaffe. Det var ikke muligt at udfylde alle felter ved Ny Alliance, da de vist ikke har helt styr på deres politiske dagsorden endnu, hehe.
4 – Den blev ret hurtigt knaldet af. Fandt Nordeas logo for at peppe den lidt mere op. De ville gerne have den så høj som mulig, da der ikke var særlig meget indhold på de pågældende side.
—
Gert roste min grafik om Skejby Sygehus som var i dagens avis. Jeg var lidt nervøs mht. det grønne overlay, men den blev heldigvis god og læsbar. Det eneste jeg er irriteret over er, at jeg glemte at lave passende tonemæssig afstand fra den grå til den sorte i den farvekodning jeg har brugt i signatur-forklaringen. Øv… Man skal sørge for at have et forholdsvis stort spring imellem gråtonerne, så de ikke flyder sammen når de trykkes. På en grayscale skala er det vist f.eks.: 10, 40, 70, 100. Det vil jeg lige spørge Gert om i morgen. Han snakkede om det på et tidspunkt kan jeg huske.
OG så er jeg med i hele TO konkurrencer for tiden:
- Ny Alliance
- Assens Sejlklub
1 – De har naturligvis brug for et logo, når nu det er et helt nyt parti. Jeg tror jeg har ret gode chancer med det foreslag jeg så småt er ved at have færdigt. Der er deadline d. 1 juni, så jeg smider logoet op på bloggen d. 2 – så kan I se det der ;)
2 – En konkurrence jeg blev gjort opmærksom på via. Designskolen hjemme i Kolding. Jeg er pt. ved at researche og indsamle materiale. Jeg har EN DEL løse idéer som jeg har skriblet ned i min Moleskine :)