Oooh my God! Så er jeg oppe på 1600 armstrækkere siden d.28/07. Har lige taget de sidste 10 så jeg i dag kom op på 220 stk. (mit mål er nu mindst 200 om dagen).
Det har været en lækker dag. Tog til stranden meget tidligt i dag, men dog ikke så tidligt som jeg gerne ville have været –> jeg tror jeg var der fra kl. 08:00 til 12:00-tiden. Jeg lå og halvsov mens jeg hørte Kings Of Convenience. Da jeg slog øjnene op, sad Patricia der, og hun fortalte, at hun ikke havde sagt noget da hun ikke ville vække mig :)
Vi snakkede om gode og dårlige skuespillere. Hun er fan af meget gamle film og Marilyn Monroe, og er 110% Johnny Depp fan (hvilket man ikke kan bebrejde hende for!). D.22 er der åbenbart noget modeshow og dans i Campassol-parken –> hun ville have mig med der for at introducere mig for hendes bedste veninde, Silvia, som er 1 år ældre end Patricia (17). Jeg ved ikke lige hvor meget jeg kan danse med den høre fod jeg har. Lige for tiden er den ret gennehullet af diverse glasskår og splinter fra stranden *lol*. Ej, det er ikke *lol* for det gør herre-nas når jeg går, men ikke desto mindre var jeg hele Malgrat de Mar rundt til fods for at tage spændende fotos til den fotokonkurrence jeg vil deltage i (den hedder Tiramilles 2004 og man kan vinde 1000€!).
Min far ringede til mig på min mobil, og fortalte, at han ville lave noget med mig i morgen efter jeg havde været ved stranden… han ville vidst nok ringe på min mobil, når han var klar.
Jeg har sendt en del sms’er hernede fra og lige ringet til min far fra mon mobil, så jeg håber ikke, at min telefonregning bliver på 1000 kr eller sådan noget. Når jeg ringer står der: ”Bemærk! Omstilling er aktiv!”. Det må da betyde, at min mobil har omstillet til et teleselskab hernede, så det ikke går omkring DK først? –> I hope!
Well, nu vil jeg lige tage 10 armstrækkere til og så hoppe i seng.