Hjem til kedelige DK!

Hjem til kedelige DK! Øøøv…

Stod op ca. kl. 09:00 og pakkede alting i god tid så jeg ikke glemte noget. Sosi sagde jeg farvel og tak til i går aftes/nat. Jeg chekede lige om de CD’er jeg havde brændt virkede (det ville være ærgeligt hvis jeg ikke havde mine billeder med). Derefter underviste jeg Ton i, hvordan man ser indholdet af en CD!

Jeg har forresten givet LotR CD’en til Adri og lavet en kopi til mig selv.

Kl. 10:30 kørte Ton og jeg over til Elvira, hvor jeg fik dagt farvel til Ton (det var lidt trist)…

Norma ville komme kl. 11:00 og næsten præcis klokken 11:00 ringede det på døren, det var hende. Sagde farvel til Elvira, og kørte med Norma ind til Barcelona. Hun kørte som en brækket arm (måske 140 på motervejen!!!) selv om vi have masser af tid.
Hun var venlig, og vi snakkede ret meget i bilen. Jeg var glad for at hun fulgtes med mig.

I lufthavnen fandt vi forholdsvis hurtigt der hvor jeg kunne få billetterne fordi vi spurgte i informationen.

Kom ind i flyet og fløj så mod Bruxelles. Jeg sad ved siden af et ungt dansk par som jeg snakkede med, så tiden gik hurtigt. Manden havde været i Malgrat lige som mig og gik på Kbh’s universitet.

I Bruxelles ventede jeg i laaaang tid. Gate-nummeret var blevet ændret, men det fandt jeg hurtigt ud af…

Maden er faktisk bedst på flyveture med mellemlandinger. Man får en lille pose med snacks i etc. Det er ikke lige som de såkaldte “måltider” med en rådden bøf og lunken salat!

Flyturen fra Bruxelles til Kbh. var lidt kedelig. Jeg kom ikke til at sidde ved siden af det unge par denne gang.

Da jeg landede i Kbh. fik jeg den danske sommer at mærke: 18°C!!! Jeg kom fra 30°C… Det var ikke sjovt.

Stod længe ved baggage-båndet og kom lidt i tvivl om, om min taske overhovet kom forbi mig i dette århundrede! Da den endelig dukkede op, tog jeg den og gik ned til spor 2, hvor jeg ventede på 21:40 toget til Århus H.

Pludselig kom der en herre som spurgte om jeg talte engelsk…han ville vide om det tog der lige var kørt, var hans (det var det). Han sagde at han havde mistet sin baggage. Han var åbebart forfulgt af uheld. Vi snakkede rigtig godt sammen, og han kunne ikke høre hvor jeg kom fra. Da jeg sagde at jeg var dansker blev han ret overrasket. Han sagde at min accent var overdrevet god (bedre end nogle amerikaneres). Jeg gav ham også lige en smagsprøve på lidt australsk (han gispede!). Så kom mit tog og vi ønskede hinanden god rejse…

Lene skrev i brevet at hun ville hente mig i Nyborg. Det håber jeg hun gør…