Hjemrejsen

Jeg sad perfekt i flyet hjem. Nød solnedgangen og blev nærmest lidt fugtig om øjnene så smukt var det.

Lidt stressende start på morgenen men det gik lige. Jeg havde set forkert på bus-billetten og troede den kørte fra Lloret kl 13:30, men i virkeligheden var det 11:30! Så det var sgu egentlig ret heldigt at jeg ikke havde sat alarmen senere. Well, jeg pakkede mine ting og gik med raske skridt over til farmor hvor jeg havde aftalt at mødes med min far så jeg kunne sige farvel til hende. Det viste sig at min far også havde tænkt forkert mht tidspunktet, så han kom kort efter mig. Han havde købt en masse mad til rejsen, og smurte to bocadillos inden vu sagde farvel til farmor og kørte mod Lloret de Mar. Vi havde lidt travlt.

Bussen ankom planmæssigt og inden jeg kunne nå at stave til Paella var jeg i Barcelona. Klokken var ca 13, og mit fly lettede først 19:10. Det kan være fint nok at vente engang imellem, men 6 timer er lige lovlig meget for mig. Jeg tog det som en test af min tålmodighed.

This entry was posted in Rejsedagbøger, Spanien. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *