I fredags gik turen til Svendborg for at fejre min mormors 80 års fødselsdag. Lyuba var med, og det var første gang hun så min skøre familie! Det gik dog fint nok – de opførte sig da nogenlunde “stuerent”, hehe (også selv om ordet “Kama Sutra” pludselig dukkede op).
Ved 22-tiden kørte vi hjem til Faaborg, hvor vi havde huset for os selv – eller dvs. Milli (min mors nye lille kattekilling) var hjemme, så den kunne vi lege lidt med. Den er bare sød!
Lørdag eftermiddag tog vi toget hjem efter at have kigget forbi min mor på markedet.