Jeg tænkte på at deltage i konkurrencen udstedt at Kræftens Bekæmpelse, men nåede ikke at indsende før deadline. Der er nu fundet en vinder, og jeg synes det er et ganske godt vinderforslag:
Det er en kanariefugl (“Clean Air Canary”). Før i tiden havde minearbejdere kanariefugle som en slags “detektorer”. I tilfælde af gasudslip i minen, ville kanariefuglen dø som den første, og dermed advare minearbejderene om udslippet. Synd for fuglen, men det er en ganske god historie bag selve symbolet her, og det underbygger blot dets betydning. Utrolig godt fundet synes jeg.
Det får mig til at tænke på næste gang jeg brainstormer til et logo eller lignende. Så vil jeg kaste et blik på historien, for at se om der skulle være nogle begivenheder osv. jeg vil kunne bruge til at lave noget visuelt ud fra.