Og vi ta’r den lige på…

DANSK! Jeg skal lige se hvordan det er at skrive på dansk, efter alle de indlæg jeg har skrevet på engelsk! Ordene flyder også lidt lettere, når jeg ikke først skal køre dem igennem min lille “oversætter” på 1. salen (også bedre kendt som hjernen).

Øøøøvkay! Den sidste uges tid har jeg virkelig fået sendt breve til familie og venner rundt omkring i verden. Det er lige før jeg får VIP pass til posthuset, så mange gange har jeg været derhenne! Jeg har sendt breve til flg. personer:

Onkel Julì i Malgrat de Mar – Spanien:
Da jeg var dernede denne sommerferie, spurgte han mig om jeg ikke kunne sende dem et mere opdateret billede af mig selv, end det de havde.

Mor i Puerto de Santa Maria – Sydspanien:
Sendte hende et brev som jeg lukkede med et vaskeægte laksegl! Det er første gang jeg nogensinde har sendt et forseglet brev, men det bliver i hvert fald ikke sidste! Lakseglet tilføjer virkelig noget specielt til brevet – en vis autorietet / vigtighed. Jeg har på fornemmelsen af selve seglet er lidt skrøbeligt, så jeg er spændt på at høre fra min mor, om det er ankommet i ubrudt form.

Far:
Sendte ham et postkort, hvor jeg kort skrev om det projekt vi har for Jyllandsposten Distribution A/S. Det er forresten et postkort som Maria Eskjær fra min klasse lavede under PrePress forløbet. Det er et ret enkelt motiv –> DK’s logo smeltet ned i Finlandsk is…

Mormor og morfar på Fanø:
Jeg ved at mormor godt kan lide at læse mine dagbøger, men da hun ikke er “Internet-generationen”, kan hun derfor ikke følge med i mine skriverier på nettet. Så jeg printede min rejsedagbog fra Spanien 2006 til hende. 22 siders oplevelser fra de varme himmelstrøg. De skulle gerne modtage den i morgen, og så tror jeg helt bestemt at hun ringer.

Ton og Soci i Malgrat de Mar:
Jeg lovede at sende dem en CD med nogle af de feriebilleder jeg tog dernede her i sommers. Den skulle de meget gerne have modtaget nu. Jeg venter stadig på at Adrià sender mig den tegning, som han skal have konverteret til vektor-grafik. Han skal have trykt t-shirts til sin gruppe Molokoi… Det bliver kanon. Håber jeg også kan få fingrene i en af dem.

“M” i Slovenien:
Én ud af en million. Et brev, som jeg virkelig har lagt energi og kærlighed i. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har skrevet så intenst eller fokuseret i et brev. Jeg ved heller ikke, om jeg kommer til det igen. Savner hende :)

Fodbold igen i dag – men jeg vil egentlig hellere snakke om kampen i tirsdags. Jørgen kunne ikke komme, så jeg arrangerede det i stedet for ham. Det lykkede sgu’ at få 10 med, så det var helt perfekt! Han ringede her i dag og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at arrangere det hver tirsdag fremover, så han ikke skal stå med det hver gang. Det tager alligevel noget tid at sende alle de beskeder ud. Den var jeg med på, men gjorde ham dog opmærksom på, at det ikke var sikkert at jeg kunne komme hver tirsdag… Nu må vi se.

Føler virkelig at min form er ved at komme igen. Jeg har sgu’ også været ret så aktiv. Fodbold hver tirsdag og torsdag, og i går var jeg en tur i fitness for føste gang i to måneder!! Det er sgu’ også for galt at jeg har forsømt fitness, når nu jeg betaler for det… Det skal være slut nu! Det er vildt så meget energi det giver, når man udnytter sin krop fysisk. Specielt de sidste par dage har jeg kunne mærke forskellen. Det hænger også sammen med, at jeg går noget tidligere i seng, end jeg ellers har gjort. Det holder bare ikke at gå i seng kl. 3 eller 4 om natten, når jeg skal op kl. 8! D’oh! Fra nu af bliver det SENEST 23:00 – okay, i skrivende stund er klokken godt nok 23:17 men efter dette indlæg smutter jeg sgu’ også i seng!

Hasta mañana motherfuckers :D

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *