Det var da helt absurd sådan som min motivation svinger op og ned!
Vi har siddet og justeret og fluekneppet SÅ meget på forsiden til Afgang 06, at jeg til sidst blev direkte irriteret af at glo på siden *argh*. Har heller ikke holdt nogle pauser i dag, så det har også “lidt” at sige.
Hallei kom forbi og gav os lige præcis det stykke kode til menuen vi stod og manglede –> respekt til manden! Han er sgu’ en dygtig programmør.
Hvad mere… Sad også og fik nogle flere ting på plads mht. overgange på siden. Brugte en del tid på at eksperimentere med forskellige måder at maske indholdet frem på siden på. Endte med at snake om, at cursoren kunne blive til en maske når man klikkede på en afgængers navn. Det er noget vi lige skal tale med Jørgen Skogmo om (han kan forhåbentlig hjælpe os med koden til siden!).
Ellers har vi gjort os nogle tanker omkring plakat og invitation. Det kunne være fed at printe begge dele på noget rigtig lækkert, tykt og gulligt papir med svag struktur i :p Vi skal finde ud af formatet på et trykark så vi kan få printet plakater og invitationer på samme ark og derved spare nogle klejner. Det sidste vi snakkede om mht. plakaten var at lade den tage afsæt i forsiden på websitet, men undlade baggrunden med mønstrene og i stedet køre den brune farve til kant. Den vil komme til at stå utrolig lækkert mod den råhvide typografi tror jeg. Det, kombineret med vores semi-pangfarver, vil kunne resultere i en ret lækker plakat er jeg overbevist om.
Med denne (for en gang skyld) positive historie, vil jeg lukke og slukke dagens tivoli… godnat i manegen!