Line klippet!

Hun havde længe gået og snakket om det, og NU skete det så! Line blev klippet korthåret, og det klæder hende bare så godt. Det er et meget mere sporty og friskt look. Det var vist i Hair Construction hun fik det klippet — og tilmed ganske gratis, fordi de søgte hårmodeller derinde. Det er noget jeg godt kunne forestille mig at melde mig til en dag, hvis budgetet ikke lige tillader mig at betale for en klipning.

Posted in Forhold | Leave a comment

Tanja til Kolding

Jeg mødte hende for første gang til en fest hos min ex-ven Thorbjørn for mange år siden. Så flyttede hun til USA for at bo, men nu er hun altså hjemvendt til dejlige Danmark og dejlige Kolding og vi er blevet en ven rigere :) Jeg mødtes med hende i dag i Slotssøbadet, og det var helt underligt pludselig at ses igen efter så lang tid, hvor vi kun havde skrevet sammen over Messenger / Adium. Vi tog os en ordentlig svømmetur og fik efterfølgende en mini-aftensmad i Nicolai Café, hvor jeg også lige viste vores kontor frem. Vi rundede det hele af med Pecha Kucha Night i Grotten i Nicolai For Børn. God aften!

Posted in Social, Venner | Leave a comment

Tillykke Line :)

I dag er det Lines fødselsdag, og det blev fejret allerede i lørdags med dejlig Thai-mad og godt selskab. Tak for en hyggelig fest og tillykke (igen igen).

Portrættet er sat i en ramme fra Galleri Avanti her i Kolding.

Portrættet er tegnet i Photoshop med min Wacom Intuos4 Medium tablet og blev plottet i 21 x 30 cm hos PhotoCare. Jeg har fabuleret en smule med håret, men ellers er resten tegnet direkte efter et reference-foto som jeg havde fundet frem.

Posted in Illustration | 7 Comments

Short movie Connected now online!

This is is people! The short movie Connected has now been uploaded, and can be seen over at www.ov43.com on the front page. Make sure that you double click the movie to full screen and crank up the volume. Oh, and we actually still have a few Limited Edition posters left over at the shop.

Posted in Grafisk Design, Uploaded | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Fitness DK og morgenmad

Jeg var til træning her til morges kl. alt-for-tidligt, men det var kanon godt. Jeg kører sådan set bare videre med det program som træningsvejlederen Nikolaj udarbejdede i samarbejde med mig, og det er ikke så ringe endda. Sidste gang mærkede jeg virkelig efter hvor hårde de enkelte øvelser var, således at jeg i dag kunne lægge mere vægt (bogstavelig talt) på dem der var for lette at tage sidste gang. Så, jeg regner bestemt med at være en smule øm i morgen, men det betyder jo bare at det virker — det skal sgu’ gøre nas for at det er godt! Næste gang er det nok godt at være i omklædningen kl 07:00, ellers er det svært at nå at møde på kontoret kl. 09:00. Mødte først 10:00 fordi jeg skulle hjem og hente mad og lægge mit træningstøj.

Det er forresten superfedt at man kan snuppe lidt gratis morgenmad efter træningen i Fitness DK. Udvalget er lidt begrænset (brød, smør og marmelade), men det er da bedre end ingenting. Jeg flottede mig, og spenderede lidt monetter på en banan og en müsli-bar umiddelbart efter træningen.

Posted in Fitness, motion | Leave a comment