Ja, det blev lidt sent igen, hehe. Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig jazz/blues koncert med en gruppe, der spillede musik fra New Orleans. Soci købte CD’en bagefter, hvilken jeg gerne vil have brændt en kopi af.
Ellers så kørte Ton, Soci, Pol og jeg hen til den sidste strand ved kysten, som ikke er spoleret af hoteller og huse (den er helt uspoleret!). Der mødtes vi med en gut der hedder Pep og hans kone og deres to døtre. Det var meget dejlige mennesker! Pep’s kone (som jeg ikke lige kan huske hvad hedder) arbejder også med design. Hun er lærer på en designskole i Barcelona –> jeg tror det var noget med multiemedie-design. Pol, pigerne og jeg havde det for vildt sjovt. Vi var i vandet 85% af tiden, og når vi ikke var det, så spillede vi strandtennis. Pigerne hedder noget meget underligt, så derfor kan jeg ikke lige huske det –> noget i retning af Danone, når man lægger de to navne sammen *lol*.
Vi spiste nede ved stranden og så på de ruiner, som arkæologer er ved at udgrave. De lå oppe i nogle klipper, som dannede selve bugten med stranden. Fik taget nogle gode billeder.
Hjemme igen tog vi et hurtigt bad og så cyklede vi ned til stranden her i Malgrat for at se fyrværkeri (endnu en begivenhed ved Festa Mayor). Det var faktisk ret sindsygt. Vinden gik ind mod publikum og mens vi sad på stranden og så det flotte show, kunne vi se gløder dale langsomt ned mod os. Mange af gløderne var ikke gået ud før det ramte stranden, hvor publikum sad, så jeg var konstant bange for at se op på fyrværkeriet, af skræk for at få gløder i øjnene. Vi fik allesammen rester af krudt og nogle småsten i øjnene fra selve hovedet på raketterne, men så længe det ikke var gløder siger jeg bare! Jeg slap heldigvis med mit syn i godt behold.
Efter showet spiste vi på ”Blanc y Negre” –> en bar, der ligger lige ved siden af det sted, hvor de laver Horchatta de Chuffa på den RIGTIGE måde *mums*. Der var pænt dårlig service, fordi der var proppet med mennesker og larmende børn, men efter godt og vel en times venten, kom vores mad.
Pol var meget træt, og når han bliver træt så bliver han meget sur. Det er meget sjovt at se ændringen. Nå, men han og Ton cyklede hjem mens Soci og jeg gik hen for at høre den førstnævnte jazz/blues koncert. …og nu sidder jeg her og skriver, pissetræt. I morgen aften kommer pigerne (som jeg ikke kan huske hvad hedder) og deres far –> jeg skal vise nogle fotos. Glæder mig meget fordi de er sgu’ pisse flinke :)
Har ikke taget nær så mange armstrækkere som jeg ville, men hey, jeg er da på den anden side af 2000… wuhuu!
Hep!
Tillykke Line
