Yups, endnu en gang hoppede jeg i løbeskoene og spurtede ned mod søerne – dog en anden rute denne gang, for at prøve noget nyt :)
Det stormede om ørerne på mig og jeg fik nogle hårde hagl i nakken på et tidspunkt, men det var SKØNT! Vejret var vildt og ruskende, så jeg blev nødt til at kæmpe mig frem når der var modvind. Når jeg sammenligner med min første løbetur, kan jeg klart mærke at jeg er kommet i bedre form. Nu skal der en del mere til, før jeg bliver forpustet. YES!
Hmm, det er sgu’ lidt noget juks. Jeg har endnu ikke prøvet JP’s motionsrum selvom jeg betaler for det hver måned. Jeg overvejer at sige det op, fordi jeg får ret så meget motion af at løbe synes jeg. Men jeg bliver simpelthen nødt til at prøve det før jeg siger det op. Jeg har jo købt lås til skab og det hele. Det eneste der mangler er, at jeg losser mig selv i røven og sætter en morgen af til træning! Det gik jo fint nok i Kolding City Fitness, så hvorfor ikke her på Jyllands-Posten Fitness :p
Udover at løbe, har jeg brugt denne søndag på at hygge-tegne lidt. Det er blevet til endnu en tutorial i rækken – “Sådan mobber man!“. Du kan se den her.