Savant

Hvor er det frustrerende at have en hjerne, som man VED man ikke udnytter 100%!! Jeg kan godt leve med det, men det kunne alligevel være rart at “få lidt mere for pengene” hvis man kan sige det sådan, hehe.

Grunden til at jeg lige bringer dette på banen, er en række dokumentarprogrammer som jeg har set, omhandlende de såkaldte Savants eller autister om man vil. På forunderlig vis er der visse områder af deres hjerner der hænger sammen – områder som normalt ikke ville hænge sammen.

I dokumentaren om Daniel Tammet som jeg linker til nedenfor, kommer de bl.a. ind på, hvordan områderne i hans hjerne interagerer med hinanden. Der er der tilsyneladende en solid bro imellem den del af hans hjerne der beskæftiger sig med det visuelle, og den del der har med matematik at gøre. Meget interessant!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om man engang i fremtiden vil kunne skabe disse “broer” på kunstig vis… Der må jo være uendeligt mange kombinationsmuligheder med de mange områder vi har i hjernen.

Der er også historier om folk der er faldet og slået hovedet voldsomt, for dernæst at vågne op med helt utrolige egenskaber som f.eks. at kunne huske en hel telefonbog osv.

Daniel Tammet (Er i stand til at se tal som landskaber i hovedet)

Kim Peek (verdens mest kendte Savant. Utrolig fotografisk hukommelse)

This entry was posted in Dagligdagen and tagged , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Savant

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *