Der er tivoli i byen lige nu, og det kører derud af gennem højttalerene –> det bliver pænt svært at falde i søvn. Jeg kommer lige derfra sammen med min far, hans bror Miguel og Miguel’s kæreste Maria. Prøvede en boksebold for at måle, hvor hårdt jeg kunne slå –> maskinen sagde en masse underligt da jeg slog (måske fornærmede den mig *lol*).
Vi skulle have set på nogle gamle motorcykler, men der var lukket da vi kom, så det skal min far og jeg se i morgen –> tager over til Elvira kl. 10:00.
Var med Adri ved stranden og mødte nogle af hans nye venner –> bl.a. en tøs der hedder Gina og nogle andre, der spiller i band’et. Well, vi var ved stranden, men efter noget tid måtte jeg løbe hjem, da jeg skulle være ved Elvira kl. 19:30. Jeg kom tilfældigvis til at snakke om Olympiaden i Athen, som jeg ikke anede hvornår begyndte, hvorefter Elvira slog op i avisen, for at konstatere, at opstartsceremonien begyndte om 10 minutter!! Hvor heldig er man så?! Vi sad og så det fantastiske show til Olympiaden 2004, og jeg har aldrig set noget så flot. Det var virkelig gennemført lavet, med det vildeste effekter til dato! Det var en hyldest til hele menneskets historie og til de græske guder osv. Meget smukt. Hvem der bare havde været der.
Min far og jeg cyklede forresten til Parafolls i dag, helt op til kirken fra det 10. århundrede –> meget gammel kirke. Det var psykopat-hårdt at cykle op af alle de bakker midt på dagen, men havde da vand med… ellers sad jeg ikke her nu det er helt sikkert.
Var også ved stranden i dag ved 09:00-tiden, hvor Patricia var, og vi snakkede igen (som sædvanlig)… I morgen skulle hun bade henne ved udsigtsposten og have en pink bikinni på… Ved ikke lige hvorfor, men jeg skal være sammen med min far i morgen.
Så var vi også inde på en bar, fordi der udenfor baren stod, at de solgte Murphey’s Red (hvilket er min favoritøl!). Jeg gik ind og sagde: ”To Murphey’s Red!” (på spansk selvfølgelig), hvorefter tjeneren kiggede forvirret på mig. Jeg forklarede at øllen hed Murphey’s Red og at der udenfor stod, at de solgte den der. Derefter spurgte hun hvor mange jeg skulle have, hvorefter jeg gentog mig selv og svarede TO Murphey’s Red. Så gik hun hen og åbnede to Estrella Damm! Det tog mig lidt tid før jeg kom mig over, hvor fatsvag hun var, men så fortalte min far mig, at hun ikke var fra Spanien. Well, dårlig service anyway!
Nu kan jeg ikke huske mere. Jeg skal huske at købe et postkort til mormor og morfar!!
Nu vil jeg tage 30 armstrækkere –> jeg nærmer mig de 2000 snart!