Undervisning på Designskolen Kolding

Rikke Hansen (nuværende institutleder på Visuel Kommunikation) spurgte mig for leden, om jeg havde lyst til at undervise 1-års eleverne i Photoshop CS3 (grundlæggende) og i går ved 10-tiden var jeg så til møde med hende på Designskolen, for at få nærmere oplysninger omkring forløbet og diverse krav. Efter en kop kaffe og en lang snak, endte det med at jeg sagde ja. Jeg tror altid jeg har gået med en lille underviser i maven, og nu får jeg så mulighed for at se om det er noget for mig. Jeg tror nok det skal blive sjovt, men jeg er også ret nervøs for om jeg kan huske Photoshop når der pludselig sidder omkring 30 studerende og kigger med, hehe. Umiddelbart tror jeg det bliver mega sjovt at prøve :) Det vil også kunne give mig rigtig gode erfaringer m.h.t. fremtidige undervisningsopgaver på- og uden for skolen.

Vi snakkede også om mulig undervisning i programmet FontLab. Det har jeg ikke så meget erfaring med endnu, men jeg fortalte Rikke, at jeg godt ville kunne vise interesserede elever, hvordan jeg som nybegynder arbejder i FontLab. Det er jo trods alt lykkedes mig at stable to OpenType skrifter på benene på trods af mit begrænsede kendskab til FontLab.

Det bliver spændende at se hvad der sker!

This entry was posted in Designskolen Kolding, Grafisk Design, viden. Bookmark the permalink.

4 Responses to Undervisning på Designskolen Kolding

  1. majann says:

    Wauw! :) Det er ret sjov at undervise – det stemmer godt! :D …selv har jeg jo bare undervist på en bittelille skole her hjemme i CS2, men det er SJOV! :D (hvor kommer min dårlige dansk ifra?? haha..)
    Jeg tror du vil gøre det ret godt som underviser! Du kan jo dit fag! :) *hejer på Jokke!!*

  2. Tillykke med jobbet på DK:! Godt gået makker!
    Er sikkker på du vil blive en god underviser, har jo set dine grundige og pædagogiske tutorials. It is right down you alley. Det må blive fedt at prøve at stå på “den anden side” som underviser. Held og lyk!

  3. Jokke-svin says:

    majann – Okay? Jeg vidste ikke du havde undervist før. Er det noget du har planer om at gøre igen?

  4. Jokke-svin says:

    Marco – Tak mester! Jeg er mega spændt på, hvordan det føles pludselig at stå “på den anden side” som du siger. Jeg terper lidt Photoshop op til undervisningen, så jeg kan svare på så mange spørgsmål som muligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *