Personer der er forkælede lærer ikke at sætte pris på de gode ting i livet, på samme måde som dem der har skulle kæmpe hårdt for at opnå dem. Jeg tror derfor det er sundt at savne. Når du efter lang tid endelig får noget du har savnet, føles det uendeligt meget bedre, end hvis det var noget du havde haft mulighed for at få hver dag. Det gælder alt.
Har du nogensinde lagt mærke til hvordan ting kan føles vidt forskelligt, alt efter hvor meget du har lyst til dem?
Nogle dage er vand bare vand. Andre dage er det det mest vidunderlige i verden.
Når man efter en hel dag uden vand kommer hjem, tør i halsen og tung i hovedet, så er der ikke noget bedre end at lade forfriskende vand løbe ned gennem halsen, og mærke hvordan det lander underligt koldt i maven. Det er i sådanne situationer at vand er mere end blot vand.
Jeg ser ikke min far så tit. Der er et helt år imellem hvert besøg, så den tid vi har sammen, består nærmest af et koncentrat af alle de tanker og følelser vi begge har gået og ophobet i den tid vi har været adskilt. Det er derfor tiden virker skræmmende på mig når jeg endelig er sammen med min far. På den ene side eksisterer den ikke, men på den anden side løber den så hurtigt fordi der er så meget vi skal nå på så kort tid. Det er ulempen ved at ophobe forestillinger og forventninger…
Og så til noget andet (og så alligevel ikke)…
Mennesker der har været tæt på at dø, oplever alting som var det første gang de så dem. De kan pludselig se det smukke i de mindste detaljer i livet. Detaljer som andre blot går forbi, idet de opfatter dem som værende ubetydelige… Men intet er ubetydeligt her i livet.
Jeg er taknemlig over at jeg stadig har min evne til at forundres og være nysgerrig over selv de mindste ting. En evne som de fleste mister når de “bliver voksne” og hovedet pludselig fyldes med alvorligheder og tunge ansvar. Please lad mig for Guds skyld aldrig ende der!
Tillykke Line
