Brintsamfundet og min søgen fortsætter

For nogle timer siden så jeg en udsendelse streaming fra www.dr.dk/videom om nogle danske forskere der har opfundet en måde at lagre brint på, således at man har taget et regulært syvmileskridt mht. at omdanne vores nuværende olie og benzin baserede samfund til et brintsamfund –> det betyder brint-drevne transportmidler, mobiltelefoner etc. Alt hvad der i dag bruger strøm/batterier.

Jeg håber virkelig bilproducenterne snart vil indse, at det snart er slut med de primitive og ekstremt forurenende biler og udelukkende begynde at producere biler de bliver drevet af de såkaldte brændselsceller. Der er INGEN forurening. Intet udslip af CO2… Tænk lige over det!

Jeg troede at jeg havde låst mig fast på et digitalkamera (det der CyberShot) men nu er jeg kommet i tvivl igen igen! *suk* Jeg vil fandme sikre mig, at jeg får noget ordentligt isenkram.

Nu har jeg kig på nogle 8MP kameraer som endnu ikke er kommet på markedet. Der står de er billigere end CyberShot DSC H1 men nu vil jeg lige vente og se til når de kommer ud og der kommer reviews af dem på dpreview.com!

Stadig lækkert vejr :D Så var med Anders på boldbanen bag ved Skovbogade. Der vil jeg se om jeg ikke kan få de andre med hen og spille næste gang. Der er nemlig hegn så bolden ikke ryger af H til *Gg*.

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *