Det at flytte hjemmefra…

Okay damn… det er sygt lang tid siden jeg har skrevet her, men okay, jeg har så også lavet en masse. Hvor skal jeg begynde? Hmm…

Okay, for det første så er jeg ved at skal flytte til Kolding d.22 så der er en masse pakning der skal gøres –> i dag har jeg da fået pakket nogle sager ned, men der mangler stadig totaaaaaaal meget. Var også i byen i dag for at købe 2 aluminiums persienner og flyttekasser. Jeg har også købt nogle ting hos en der hedder Charlotte der bor forholdvis tæt på. Der var bl.a. helt nye køkkenknive, et sofabord, glas etc.

Nå ja, her er lige et billede af min bolig på 28 m².

Jeg ved ikke om der er plads til alle tingene, men det får jeg jo at se… Jeg glæder mig total meget til at indrette det. Jeg vil holde det i en meget lys og ren stil med metal og glas og sådan.

I dag undersøgte jeg også muligheden for at få ADSL i min nye bolig, men efter at have snakket med Sylle om det, tror jeg ikke at jeg kan få andet en normal ADSL i stedet for STOFA som jeg oprindeligt havde planlagt, fordi STOFA ADSL kræver at alle boligerne i kollegiet er tilsluttet, og det tror jeg ikke de er. Anyway, den normale ADSL er dyrere end STOFA, så jeg venter lige og ser min økonomi an. Jeg skal jo også have fastnet telefon installeret og måske også en mobil. Jeg må lægge et budget!

Jeg har en aftale med Sylle om, at jeg får hans “gamle” mobil for nogle designs på hjemmesider… han vil komme forbi med den snart.

Hvad har jeg mon mere lavet i al den tid jeg ikke har skrevet dagbog? Tænke tænke… Åh jo, var ude hos Mathias, hvor jeg spillede C&C Generals, Unreal Tournament, Quake III, Counter-Strike og lidt Warcraft med ham og nogle af hans venner. Det var spaß —> vi spillede hele weekenden: lørdag og søndag.

Jeg fik kopieret nogle overdrevet coole teasers fra Half-Life 2 fra en der hedder Aske –> jeg kan se dem igen og igen fordi grafikken simpelt hen er så overdrevet blæret. Half-Life 2 kommer dog først engang i december. Det kan jeg ikke vente på!!
Udover det har jeg ikke rigtig lavet så meget. Jeg var jo lige et smut på Fanø lidt efter at jeg kom hjem fra Spanien. Det var sjovt at se hvordan mormor og morfar bor i deres nye hus.

Og sidst men ikke mindst, så har jeg lavet et rigtig fedt design til en side der hedder “Love Contact” –> Jeg bliver bedre og bedre til at lave designs… jeg har fundet en rigtig fed måde at lave dem på: Jeg “tegner” så at sige siden i Photoshop hvorefter jeg bruger funktionen “Slices” til at eksportere siden som udskårede billeder fra Photohop og til et html-dokument, og så er det bare at justere tabellerne lidt og vupti, så har man en fed hjemmeside!

The end

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *