Faaborg eller Afrika?

For første gang i mit liv sover jeg under myggenet. Det føles nærmest som om jeg er på en ekspedition i Afrika, som jeg sidder her i sengen under nettet og skriver dagbog! Det eneste der mangler er blot lyden af jungel og så de mange myg… Nå ja, måske også et lille lejrbål (men jeg tvivler på at min mor vil synes om at jeg sætter ild til gulvet herinde, hehe).

Dejligt afslappende dag egentlig. Tog forholdsvis tidligt med toget fra Kolding mod Faaborg. Det var en god idé at pakke aftenen / natten forinden – det betød at det eneste jeg skulle gøre da jeg stod op var at snuppe et bad, lidt hurtig morgenmad og så afsted.

Og så stødte jeg ind i Liv på stationen som skulle samme vej til Odense, så vi sad og snakkede i toget. Det var også ved at være pinligt længe siden at jeg havde snakket med hende :s Well, nu må jeg ikke falde af på den igen!

Ankom til Faaborg ved 13:30 tiden. Det var dejligt at se det Lille Blå igen (huset) men shit hvor var jeg træt. Jeg kunne godt mærke at jeg havde været sent oppe natten inden for at pakke! (Note til selv: Gå tidligt i seng hvis du skal rejse næste dag!).


Mor fandt en hængekøje frem som jeg med det samme sprang op på. Jeg tror jeg lå der lidt over en time. I begyndelsen lå jeg lidt akavet synes jeg, men så begyndte jeg at slappe mere og mere af. Lyden af havet og mågerne og vindens susen i sivene havde nærmest en hypnotiserende virkning, så jeg faldt sgu’ i søvn. Lige hvad jeg havde brug for.

Senere kom Kaj og så hoppede vi ellers i vandet. Mor biksede op med en kanon pastaret og koldskål til desert, og vi gik allesammen amok med vores kameraer. Det var vist nok den mest veldokumenterede middag jeg har været med til til dato, hehe. Der kom nogle ret underlige vidoeklip ud af det.


Pasta!! *mums*


Første koldskål denne sommer. Gotta love it!

Jeg har lige været ude og bade i den lune aften-luft. Der er simpelthen ikke noget bedre. Himmelen var stadig gylden der hvor solen var gået ned, hvilket gav en stor del af vandet en fantastisk orange glød. Jeg kastede mig bagover og nød lyden af vandets plasken. Der var ingen andre ude at bade, hvilket kun forstærkede stemningen.

I morgen er det mors fødselsdag :) Tror også at jeg tager båden til Bjørnø i morgen, selvom det skulle blive abnormt varmt. Jeg har tænkt mig at ringe til M når jeg er midt ude i Fjorden mellem Fyn og Bjørnø. Har brug for at høre hendes stemme…

This entry was posted in Faaborg, Rejsedagbøger. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *