Fra havnetur til Beowulf

Lyu og jeg gik en lang tur ned omkring havneområdet. Først ned til Kolding Amatørfiskerforening og dernæst hen til lystbådehavnen, hvor vi fik lidt mad i kiosken. Der var mange folk der var i færd med at gøre deres både klar til denne sæson.

Jeg købte også lige en pind som vi kunne gnave lidt i – sådan en med lakridssmag (det er nok verdens underligste stykke slik, hehe).

Da vi kom hjem igen var vi fuldstændig mørbankede, så vi tog en hurtig morfar. Det var meget svært at komme op igen, men det lykkedes. Vi pakkede vores ting og tog ned på stationen. Lyu tog hjem til Århus og jeg tog til Faaborg for at besøge min mor.

I Faaborg fik jeg dejlig sund aftensmad, og så gik jeg ellers i seng – lige efter at have set Beowulf. Jeg havde blandede forventninger til den film, men jeg blev virkelig positivt overrasket. For det første er den vildt flot lavet. Man tror næsten ikke at det er animeret! For det andet er det en rigtig drengefilm, hehe. Stemningen er en smule a’ la “300” – kampklare mænd der råber og beviser hvad de kan, haha.

This entry was posted in Dagligdagen. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *